Fra vinterarkiverne - Merethe Lindstrøm - Litteraturlinjer

Titel: Fra vinterarkiverne

Forfatter: Merethe Lindstrøm

Forlag: Tiderne Skifter

Sidetal: 219

Udgivelse: 2017

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Merethe Lindstrøm kan noget helt særligt med ord – det er ikke nogen hemmelighed.

Jeg er en læser, der hylder langsommeligheden og nydelsen ved at vende hvert ord i munden, smage på det og langsomt lade det bundfælde sig, hvorefter billeder fremkaldes på min nethinde for efterfølgende at fortælle mig noget.

Merethe Lindstrøm fortæller mig noget helt særligt med Fra Vinterarkiverne.

Der bliver kælet for hvert et ord i denne fortælling.  Det er med sanseligheden fremme forrest, og straks katapulteres jeg ind i handlingen, opslugt og påvirket.

Det er stor romankunst, om end det er lavmælt og distanceret fra omverdenens puls.

Vi befinder os i naturen – for det meste – endskønt det er erindringer, der vælter frem fra det inderste indre hos fortælleren, som henvender sig direkte til lytteren/læseren. Vi er på landet, og vi har to hunde med os. Merethe er flyttet derud sammen med familien. Og ja, lad os bare få det afklaret med det samme: Der er tale om en roman med mange selvbiografiske spor, hvilket kun i denne henseende er et plus, idet der skabes en stor dybde.

Merethe skriver en fortælling om Mats, som hun bor sammen med. Hun er gribende forelsket, men samtidig er det svært for hende, for det er ikke altid, Mats fanger essensen af livsglæden – han har mange sorte perioder, hvilket han maler frem på lærreder.

Merethe har fat i den helt fine og meget nuancerede sproglige pensel her, og jeg er som læser virkelig opslugt af det maleri, hun fremskriver. Det er et meget nærgående portræt af en mand med udfordringer. Jeg kan fornemme dybden og alt det, som maleriet mellem linjerne fortæller. Jeg lever mig helt ind i det.

Fra vinterarkiverne - Litteraturlinjer

Romanen er konstrueret gennem fortællingsnedslag. Der er ikke langt imellem afsnittene, og hvert afsnit rummer en utrolig dybde. Det bygger sig op til det helt store sus.

Jeg har i løbet af læsningen hele tiden haft fornemmelsen af at balancere helt tæt på – på den ene side med døden i hånden og på den anden side med livet i favnen. Det er en skrøbelig fortællerstemme og et skrøbeligt univers – lidt ligesom nyfalden sne, man betræder første gang. Alt i alt sætter romanen sig dybe spor i mig.

Mange tak til Forlaget Tiderne Skifter!

 

Andre Litteraturlinjer:

Fire mænd - Litteraturlinjer - boganmeldelse