Spiddende humorfulde Houellebecq

Michel Houellebecq - fransk forfatter med kant

Hans værker virker på en og samme tid befriende og klaustrofobiske, og han vinder læsere for hvert øjeblink, omtrent.

Michel Houellebecq har fået kendingsmærket ’Frankrigs enfant terrible’, og det er i sandhed med særdeles god grund, for hans romaner tager meget nøgternt og umådelig direkte pulsen på det franske såvel som det vestlige samfund.

Houellebecq blev født på øen La Reunion den seksogtyvende dag i februar i 1958, uden at øens navn dog på et dybere plan smittede af på hans liv, for Houellebecq har som forfatter så langt fra været en samlende figur.

Han har endog sloges med visse nærgående udfordringer i sit liv, hvilket ganske sikkert har sat sig sine spor hos ham. Hans opvækst hvilede så bestemt ikke på et sikkert grundlag. Som seksårig ankom han til sin bedstemord i Paris, hos hvem han voksede op, for hans forældre havde et meget udfarende og frit liv, der ikke altid, faktisk meget ofte ikke levnede plads til Michel.

Houellebecq fik sidenhen bevis på, at han nu kunne kalde sig landbrugsingeniør, og han nåede kærlighedens tinder og idylliske landskab, hvor frugten var sønnen Etienne. Derfra begyndte nedkørslen, og undervejs ramte han en opslidende skilsmisse, en lang periode med arbejdsløsheden helt inde under den nu rygerramte rynkede hud, hvor også skrappe sager såsom spiritus skulle fylde meget i hans liv, fulgt af depression og længere ophold på psykiatriske afdelinger.

En udtalelse fra en af hans nærmeste venner er meget sigende, for han fortæller, at det faktisk er ganske utroligt, at Houellebecq stadig er i live!

Måske er han i live, fordi han kom i forbindelse med det litterære miljø i Frankrig. Det satte skub i perspektivet, og i 1985 fik han således udgivet en håndfuld digte i et magasin, og sidenhen kom et essay om H.P. Lovecraft.

I 1994 udkom så hans første roman, Udvidelse af kampzonen, og hans navn blev hamret fast til forfattervæggen. Du kan læse en anmeldelse af den her.

I Danmark kender vi ham under titler som Platform, Kortet og landskabet og Underkastelse.

Han opererer med sin egen form for skrivestil, meget originalt. Det er kort og godt den moderne tilværelses mangel på indhold og derved uudholdelighed, der florerer som centralt emne. Vi møder i enhver fortælling særdeles deprimerede karakterer, som ofte bærer navnet Michel, og som efterladt i ensomhedens trædemølle ikke evner at skabe en sund kontakt til andre mennesker; snarere lykkes det dem blot at skabe abrupte seksuelle forbindelser, mens verdens hjul blot farer forbi. Det er for så vidt temmelig idéforladt og pessimistisk, men samtidig er der i skrivestilen plads til humor og sarkasme, hvorfor læseoplevelsen ikke just og udelukkende er dyster. Der er tilmed eksempler på fortællinger, hvor Houellebecq leger med fremtiden i visse visualiseringer, hvor han balancerer mellem dystopi og utopi. Det gælder for eksempel i Elementarpartikler og Muligheden af en ø.

Har du mod på at læse en anmeldelse af hans debutroman, klik her.

 

Andre Litteraturlinjer:

Orhan Pamuk - Istanbul og Nobelpris