Titel: Udvidelse af kampzonen

Forfatter: Michel Houellebecq

Forlag: Rosinante & Co

Sidetal: 172

Udgivelse: 2016

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

På overfladen er dette unægtelig en noget demotiverende fortælling.

Men under overfladen er der dybde og humorfyldte scener, som derved er med til at skabe en meget nuanceret og perspektivrig beretning om et fastlåst liv.

Udvidelse af Kampzonen nåede i 2002 frem til det danske publikum. Det er Houellebecqs første roman, og den slår straks hans adelsmærke fast: en fastkørt karakter i et intetsigende, fastlåst og fremmed samfund, hvor meningen er tabt og kapitalismens tog blot brager frem og forvansker de forudgående menneskelige værdier.

Michel er i begyndelsen af denne roman ’fint’ kørende. Han er 30 år og ansat i en IT-virksomhed, hvor han er mellemleder. Han er skilt, og han har en god hyre at forholde sig til, hvorfor han egentlig befinder sig i toppen af den sociale rangorden. Seksuelt er han så langt fra tilfreds, og den indre spænding vokser undervejs i romanen, og det forværres så eftertrykkeligt, eftersom Michel befinder sig i et fransk samfund, hvor han fornemmer, at hans personlighed i stigende grad defineres af seksuelle evner samt købekraft foruden vedblivende relationer. Michel er uden venner, han er ensom, og han er uden interesser. Han skal dog have tiden til at gå, indtil dødens tog tager ham med, og hvad er mere æggende end at skrive dyrefabler om livet. Han er forfatteren, ingen læser, som skriver beretninger fra et indholdsløst samfund.

Michel er passiv og nærmest usynlig, og værre bliver det, da han for firmaet udsendes til provinser for at undervise. Han har tilmed Raphaël Tisserand med sig, en socialt og seksuelt udstødt kollega, som han ikke kan fordrage, og som da også under et mærkeligt tilfælde må lade livet passere forbi.

Foragt for og lede ved livet står malet i Michels hærgede ansigt, og han søger også lindring på sin egen og meget særlige måde.

Alt i alt lyder det uvægerligt som en mistrøstig læseoplevelse, som er svær at anbefale.

Det er ingenlunde tilfældet, for den er skrevet ud fra særdeles fængende formidling; skarpe sætninger, som skærer sig ind i bevidstheden og skaber refleksion, og der er i tilgift en formildende og befriende humor med i denne nøgterne skrivestil, så man er faktisk sikret underholdning, det nederdrægtige fortælleforhold til trods.

En anden anbefalelsesværdig bog er Underkastelse. Læs anmeldelsen her.

En tak til Rosinante & Co for anmeldereksemplar.

 

Andre Litteraturlinjer:

Indlæg om den underjordiske jernbane af Colson Whitehead - anmeldt på Litteraturlinjer.dkhvordan-jeg-blev-nonne