Havbogen - Litteraturlinjer - Strøksnes

Titel: Havbogen eller kunsten at fange en kæmpehaj fra en gummibåd på et stort hav gennem fire årstider

Forfatter: Morten A. Strøksnes

Forlag: Forlaget Don Max

Sidetal: 396

Udgivelse: 2017

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Hvordan er det nu med mennesket og med denne stræben efter det store, uudgrundelige og det tydelige bevis på at have udført en bedrift? Hvad er vi som race uden anerkendelse?

Spørgsmålene strømmer rundt i mit indre og skyder med en rasende fart op til bevidstheden, hvor refleksionen udfolder sig.

Havbogen eller kunsten at fange en kæmpehaj fra en gummibåd på et stort hav gennem fire årstider er en berusende og ganske brusende læseoplevelse, lad det være skrevet med det samme, for jeg er fyldt med spændende viden fra dybet.

Længe har jeg skelet til Herman Melvilles beretning om Den Hvide Hval, sådan som bogen står på min hjemmefabrikerede boghylde ganske under loftet, og mange gange har jeg haft den i hånden, mærket efter og følt, at det ikke var tid, endnu!

Forleden dumpede denne Havbogen ned i min favn, sendt af Forlaget Don Max, og straks fordybede jeg mig i en sand fortælling om havet. Der er tale om en særdeles indsigtsfuld fortælling.

Nu er jeg atter oven vande. Jeg trækker vejret på ny – og jeg har været ude på dybt vand sammen med to venner, der har det direkte mål at fange en grønlandshaj.

Vi befinder os i Norge, nærmere bestemt Lofoten. Det er plottet, ganske enkelt. To venner med dette mål, og desforuden bliver man som læser inviteret ind til en essayistisk fortælling.

Det er Morten og Hugo, der bærer fortællingen. De går efter grønlandshajen, et monster, hvis øjne skinner grønt af parasitter.

Man skal som læser købe præmissen om, at man undervejs i jagten på monsteret i vandet bliver fragtet rundt i filosofiske strømme og naturvidenskabeligt perspektiv, men det er en fryd, må jeg sige, for sjældent er så tunge emner blevet så overstrømmende smukt beskrevet. Det er nemlig jordnært og poetisk på en og samme tid. Jeg føler mig som en fisk i vandet, som en flue med på tur.

Der er ét afgørende tema: naturen og universet er langt større end mennesket, og alligevel har vi travlt med at overkomme det hele, for mennesket er ikke tilfreds med begrænsninger. Hvorfor er det sådan? Det er en vigtig roman, det her!

Tak for oplevelsen til Forlaget Don Max.

 

Andre Litteraturlinjer:

Dag Solstad - Generthed og Værdighed - Litteraturvaramo-og-litteraturkonferencen