Små titaner

Små titaner af Nescio

Titel: Små titaner

Forfatter: Nescio

Oversættelse: Miriam Boolsen

Forlag: Jensen & Dalgaard

Sidetal: 190

Udgivelse: 2018

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Dette er i sandhed en lille perle.

Hidtil har den på dansk været uopdyrket og ganske uopdaget.

Hvad har vi fat i? En forfatter, der skrev under pseudonym, idet han var så bange for at sætte sin karriere over styr. Navnet er J.H.F. Grönloh, og han var sandelig direktør i et handelskompagni i Holland.

Han skrev få fortællinger, men for den da, hvor de brager ind på litteraturens himmel her, og det er bestemt ikke for meget at sammenligne ham med Franz Kafka, blandt andre.

Litteraturlinjer - skrivning

Her bliver ungdommens glød portrætteret i en meget empatisk tone og i en meget stemningsmalende og beskrivende tilgang. Han kan som få forfattere virkelig fange det miljø, han beskæftiger sig med, således at man som læser tror på det skildrede; jeg prøver at skrive, at han i sin skrift opridser og fremelsker en autenticitet, man blot sjældent møder.

Nescio var en af Hollands store modernister, og han er nu med til – i mit perspektiv – at modernisere min tilgang til litteraturen, ganske så mangefacetteret, som den er.

Denne samling rammer et særegent og broget perspektiv, hvorunder kontorister og bohemer portrætteres så livfuldt. Jeg er personligt helt og aldeles vild med ”Snylteren” og ”Små titaner”.

Hvorfor? De rummer i mine øjne begge den spleen, så mange unge hjemsøges af, og det kan undertiden udvikle sig som en decideret selvmordstanke.

Jeg siger mange tak til Jensen & Dalgaard for at sende mig denne til anmeldelse.

 

Andre Litteraturlinjer:

Blandt de unge og I fest og trængsler - Gladiator - LitteraturlinjerFra vinterarkiverne - Litteraturlinjer