Da Josef Mengele forsvandt

Da Josef Mengele forsvandt

Titel: Da Josef Mengele Forsvandt

Forfatter: Olivier Guez

Oversættelse: Jesper Tang

Forlag: Forlaget Bobo – Den franske bogcafes forlag

Sidetal: 239

Udgivelse: 2018

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Det er mange år siden. Det er underligt nærværende stadig. Det skriver jeg, endskønt jeg ikke på nogen måde i mit liv har haft berøring med krigen, den store Anden Verdenskrig, der i sin grusomhed slår utrolig mange sørgelige rekorder an – blandt andet den om de medicinske forsøg med mennesker i blandt andet og i særdeleshed Auschwitz, på foranledning af en vis tysker, Josef Mengele, ham, der sidenhen fik tilnavnet ’Dødsenglen fra Auschwitz’.

Litteraturlinjer - skrivning

Lad os slå faktum fast med det samme: Josef Mengele blev aldrig stillet direkte til ansvar for sine ugerninger, ganske som han undgik at blive taget til fange. Det var der mange andre forbrydere under nazisme-regimet, der gjorde, blandt andre Adolf Eichmann, fanget af Mossad, den israelske efterretningstjeneste, og lad os slå faktum fast: Josef Mengele var ganske, ganske tæt på at blive snuppet i samme ombæring.

Denne dokumentariske roman bevæger sig meget konkret og utrolig rammende ind på tilfældet Josef Mengele. Det er en meget autentisk beretning, der har grobund og særdeles solidt ståsted i det faktiske. Det er ikke nogen hemmelighed, at Josef Mengele blev en myte i løbet af den tid, han var på flugt – 30 år i Sydamerika, beskyttet af familien.

Litteraturlinjer

I 1949 ankommer Josef Mengele til Argentina. Han er vokset op i en rig tysk familie, og han har ikke færre end to doktorgrader, en i medicin og en i antropologi. I 1941 har han fået forbindelse til Hitlers kreds. I 1943 bliver han SS-læge i Auschwitz, og hans grufulde behandling af de jødiske fanger kan begynde (desværre). Det slås ganske enkelt fast, at han har et femcifret antal liv på samvittigheden.

Beskrivelserne er brutale – ikke grebet ud af en sammenhæng og i en fiktionsramme, hvilket gør det ganske sværere at være læser til.

Oliver Guez skriver: ”Han sprøjter kloroform ind i hjertet på dem. De udtagne organer bliver med påstemplingen ’Krigsmateriel, haster’ sendt til Kaiser-Wilhelm-instituttet i Berlin … I forsøgsbarakken i sigøjnerlejren ’udfører man på dværge og tvillinger alle de medicinske undersøgelser, en menneskekrop overhovedet kan holde til. Blodprøver, rygmarvsprøver, blanding af tvillingers blod, et utal af udmattende og deprimerende forsøg in vivo.”

Litteraturfestival

Det vender sig i mig. Det er modbydeligt.

Mossad er så tæt på at fange Mengele, men han undslipper, og der er flere gange, hvor det er ganske tæt på.

Han må leve et liv, hvor han ofte må ændre identitet og flytte til et andet land, hvorunder det er et nødvendigt onde, at han må holde sig fra familien og fra andet socialt. Han lever for sig selv, og han bliver ganske hurtigt mere og mere indesluttet og sindssyg og direkte fysisk syg, hvorfor man kan se hans flugt som straf nok i sig selv.

Det er modbydelig, men nødvendig læsning, oplysende og lærerigt, synes jeg.

Mange tak til Forlaget Bobo for at sende mig denne til anmeldelse.

 

Andre Litteraturlinjer:

Blog om bøger