Den rødhårede kvinde

Den rødhårede kvinde af Orhan Pamuk kopi

Titel: Den rødhårede kvinde

Forfatter: Orhan Pamuk

Oversættelse: Leyla Tamer

Forlag: Gyldendal

Sidetal: 256

Udgivelse: 2019

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Orhan Pamuk bjergtager ganske gerne med sine fortællinger, og dette er første gang, vi ser ham omtrent direkte, idet værket her er blevet oversat direkte fra tyrkisk. Det skulle da være meget mere muligt at forholde sig til den måde, Pamuk skriver på, og det klæder forfatterskabet, må jeg sige.

Romanen er delt i tre. De to første dele berettes af Cem. Han er forelsket. Sidste del fortælles af hans kærlighed, den rødhårede kvinde.

Den rødhårede kvinde i trætoppen hos Litteraturlinjer

Det skaber en meget god dynamik.

Vi er i en sommertid. Cem arbejder uden for byen som lærling. Han er graver, og han er god til det, lever sig ganske enkelt ind i jobbet, og det er sådan, at det drejer sig om et brøndsystem, der skal udgraves, de går i dybden. Om aftenen tager de gerne – efter en utrolig hård arbejdsdag – ind til byen, mest af alt for at drikke en smule te og købe cigaretter til den ledende type, Mahmut. Her får Cem dog øje på en teatertrup, anført af en meget forførende femme fatale.

I arbejdet er Mahmut en god leder, og Cem ser op til ham, for han har igennem lang tid savnet det at have en faderfigur i sit liv. Hans egen far valgte den politiske sti snarere end familiesporet, og det nager teenagesønnen her. Mahmut kan være hård, men han er interesseret i Cem og hans liv, han nærer en sympati for ham, og det er nyt for Cem, at mænd kan nære sådanne følelser for hinanden. Han er tilpas, for det meste. Den rødhårede kvinde svinger ind forbi ham og sætter sig som en prik i bevidstheden, et slør i synsfeltet, og han kan simpelthen ikke slippe tanken om hende, eller lad os sige tankerne, for der er ganske mange af dem. De kredser om hende, og han kan ikke umiddelbart få det faktum ud af hovedet, at hun er mange år ældre end ham.

A Room With A View - Litteraturlinjer

Kærlighed kender ingen grænse, har ingen aldersbegrænsning. Det må Cem sande. Noget sker. Finder de vand? Eller er det i forholdet mellem Mahmut og Cem, der skubbes noget ind imellem? En pludselig omskiftelse viser sig, og det får betydning for Cem, på den korte og især den lange bane.

Han sidder netop i skrivende stund og, for læseren, læsende stund, og beretter med bagudsyn.

Man stiller sig derpå spørgsmålet: Husker han det helt tydeligt og autentisk?

Igen er det metaforisk set og egentlig også meget direkte øst-vest-tematik, der er på færde. Det er far-søn-forhold, der træder frem i centrum af foretagendet her. Det er klædeligt. Man kan også snildt komme til at tænke en kende på Haruki Murakamis Trækopfuglens krønike, for der er også et eller andet med en brønd, ikke sandt? For mig er det helt sikkert det forhold, der folder sig ud mellem Mahmut og Cem, der er så besnærende, så indfølt. Det har haft betydning for mig i løbet af denne bog, ganske enkelt.

Der er med andre ord en utrolig dybde her i denne faktisk ikke så lange roman, men den har noget på sig, et ekko ind i vores verden, vores tid.

En tilstand. En god, tankevækkende læseoplevelse.

Tak til Gyldendal for at sende mig den til anmeldelse.

 

Andre Litteraturlinjer:

LitteratursidenSæt og match af Álvaro Enrique