litteraturlinjer-orhan-pamukTitel: Dette fremmede i mig

Forfatter: Orhan Pamuk

Forlag: Gyldendal

Sidetal: 639

Udgivelse: 2016

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Pamuk er mester i fængende indledninger – Dette fremmede i mig er så absolut ingen undtagelse.

Indledningsvist slår lynet ned, og himlen gennemrystes af et lys, og i det brag, der følger, rammes hovedpersonen Mevlut af klarsyn; han har bortført den forkerte pige, og hun sidder nu ved siden af ham, og han har derfor rodet sig ud i noget, han praktisk talt ikke havde forestillet sig, idet han havde indstillet sit blik på pigens søster, den havfruesmukke pige Samiha, som han har skrevet en perlerække af kærlige breve til.

Vi følger derfra Mevlut. Vi bevæger os sammen med ham som gadesælger i Istanbul, hvorved vi får indblik i hans liv såvel som i livet, som det former sig op og ned ad stræder i Istanbul, og herved får vi indblik i Tyrkiets historie, ganske enkelt en stor scene med modsætninger og konflikter.

Det er særligt for Pamuk – denne sammensmeltning kender vi også fra hans andre værker, herunder eksempelvis Mit navn er rød.

Læserens blik bliver med Pamuk som pennefører og Mevlut som maskeret guide meget nuanceret, særligt fordi Pamuk anvender en æggende litterær strategi – et taktisk kneb, som glider ind under huden på den årvågne og optagne læser; fortællingen inviterer flere fortællere ind og lader således historien blive kommenteret fra højre og venstre, høj som lav – der er altså dybde og – i tilgift – dejligt mange sider at vende.

Mevlut bevæger sig rund i Istanbul og leder efter kærligheden og efter det bryllup, han higer sådan efter, og som han har fantaseret meget om. Han møder mange mennesker, forskellige og farvet af den tilværelse, de lever, og Mevlut (og dermed læseren) får et gedigent indblik i befolkningen i Istanbul, og der er en mening i det – der stikker et centralt anliggende bag.

Det går op for læseren undervejs.

Således er der ræson i, at man på poetisk vis bevæger sig op og ned ad stamtræer og ud ad grene for at springe til en anden og vende tilbage til stamtrækronen, oplyst og med refleksion bag.

Man kommer således igennem Istanbul, gennem gastronomi, gennem det tyrkiske sindelag, gennem historiske begivenheder, gennem kampe af politisk karakter, gennem kultur, gennem sanser – for pokker – gennem en sand sansestrøm.

Siderne vender man ikke hurtigt, om end romanen dog alligevel kan beskrives som en ’pageturner’ af en rolig art. Som læser suger man lag og vitaminer ud af hver en side og sætter det hele sammen på ny – det er labyrintisk lækkert og inspirerende.

 

Andre Litteraturlinjer:

Fjern stjerne - Roberto Bolaño - Litteraturlinjer