Mit navn er rød af Orhan Pamuk

Titel: Mit navn er rød

Forfatter: Orhan Pamuk

Forlag: Gyldendal

Sidetal: 526

Udgivelse: 2003

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Handlingen i romanen Mit navn er rød løber over ni dage i slutningen af 1590’erne, og den foregår såmænd – guess where – i Istanbul, ganske som mange andre af Pamuks inspirerende romaner, herunder eksempelvis Uskyldens Museum.

Vi befinder os i et miljø med bøger.

Vi rammer således en tid, hvor bøger stadig bliver skrevet i hånden, ganske af kalligrafer, hvor det er miniaturemalere, der tager sig af at illustrere dem.

Vi møder Sheküre, der er en meget tålmodig kvinde. Hun venter på fjerde år stadig på sin mand, der på daværende tidspunkt drog i krig.

For ikke at lade ensomheden ramme hende er hun gået med til at flytte ind hos sin far, og det sammen med sine to sønner.

For andre mænd er det sikkert og vist, at Sheküres mand er omkommet, og derfor holder de sig ikke tilbage for hendes skønhed. Hendes mands bror, Hassan, tøver ikke med at bejle ganske direkte til hende, mens også en mand ved navn Sort gør sig forhåbninger.

Sheküre er sikkerheden selv og ganske loyal på alle planer.

Undertiden tager Sheküres far til Venedig, hvor kulturen for alvor slår benene væk under ham, og han vender tilbage med idéen om at forsøge at udstyre de bøger, han laver til daglig, med malerier.

Han har i Venedig set adskillige malede portrætter, og han overtaler derpå sultanen til at få lavet en bog om sig selv i venetiansk stil.

Det bliver manden Sort, der tager hånd om det. Han er dygtig, og han maler da sammen med andre billedkunstnere portrættet – det gøres i diskretion for at undgå, at det når islamiske fundamentalisters øjne.

Pludselig bliver en af illustratorerne myrdet, og frygten for, at afsløringen skal ramme de andre og selveste sultanen, rammer flokken her.

Derfra udfolder romanen sig som en kriminalroman, hvor spor skal afdækkes, og spørgsmål skal besvares, for hvad er der los, og hvad kan det få af konsekvenser for de enkelte såvel som for selveste Tyrkiet og for sultanen?

Plottet er sindrigt, og trådene er mange, hvor læseren meget gerne må være med til at koble det sammen til et hele.

Har manden, Sheküre venter tålmodigt på, noget at gøre med dette?

Denne tilgang er ganske symptomatisk og speciel for Pamuk, og breder vi blikket ud, kan der trækkes tydelige røde tråde til såvel Paul Auster og Haruki Murakami, der også iscenesætter en detektivisk søgen, der involverer identitet og splittelse.

 

Andre Litteraturlinjer:

Vegetaren - Han Kang - Gyldendal - LitteraturlinjerBog anmeldelse