Orhan Pamuk – det navn bør snarere end klinge hult være en blød ihukommelse af noget stort og dybt.

Orhan Pamuk - Istanbul og NobelprisJeg forsøger at ramme en poetisk start på dette forfatterportræt af en af Tyrkiets fremmeste forfattere – en poetisk pennefører, der blev tildelt Nobelprisen i Litteratur i 2006.

Hans navn er Orhan Pamuk – Pamuk betyder bomuld eller vat på tyrkisk, derfor indledningen.

Mødet med hans fortællinger, som tæller blandt andet Mit navn er Rød, Den sorte bog, Uskyldens Museum og Dette fremmede i mig, er ganske så langt fra bløde værker, man kan komme.

De er hårdslående og skarpe!

Handlingstråden er vævet, ganske vist, med en politisk stærk tråd, og emnerne er så skarpe, at man kan skære sig på dem.

Sprogbehandlingen er derimod blød og lækker – poetisk og sprudlende, malerisk og indfølt.

Man bliver bjergtaget af hans skrivestil – vanedannende kan det være, og der er vitaminer på alle ledder og kanter, i sådant et omfang at kosttilskud i diverse formater sakker bagud.

Som læser suges man ind i en fortælling, hvor der er så mange lag at grave sig ned i, at man ganske gerne nedsætter læsetempoet for at forsøge at fange hver en detalje.

litteraturlinjer-orhan-pamik

Der er nøgler at tage med sig, når man åbner forfatterskabet. Pamuk bevæger sig altid omkring identitet i flere aspekter; nationalt, kulturelt, individuelt og litterært. Han ynder at etablere sine fortællinger i krydsilden mellem ovennævnte og gerne i grænselandet, hvor særligt Bosporus-strædet er et afgørende symbol på den gennemgående splittelse, der er tematisk forankret i hans fængende fortællinger.

Som læser bliver man hermed en slags detektiv, der søger at forbinde de mange tråde og sekvenser til at samlet hele, hvorfor man kan sige, at læsning af Pamuks værker former sig som en personlig erfaring.

Således modtager man som læser af Pamuks romaner et par linser at se verden med, og det skaber perspektiv og refleksion.

Man kan ganske enkelt give sig selv lov til at se verden med andre briller og på en dybere måde undervejs og i særdeleshed bagefter læsning.

Pamuk er født i 1952 i Istanbul, og han har erhvervet sig en imponerende række priser, hvilket umiddelbart giver tydelig indikation af, at han er en verdensberømt og bredt anerkendt forfatter – dog med undtagelse af Tyrkiet, som har/har haft et lettere anstrengt forhold til ham.

Han voksede op i en velstillet familie, der – atypisk for tyrkerne på dette tidspunkt – gerne skelede til Vesten.

Pamuk havde én stor drøm; han ville være kunstmaler. Han studerede malerkunst og lod sig indskrive på arkitekturstudiet ved Istanbuls Tekniske Universitet. Her var han optaget af studierne i tre år, inden han vendte det ryggen, idet han havde forkastet sin drøm om at blive kunstmaler og også arkitekt.

Derfra tog han sig en uddannelse som journalist.

Da han var 23 år, gik han sin egen vej – han ville være forfatter – og som 30-årig fik han skabt sig vej ind på forfatterstien. I 1988 skrev han Den sorte bog, hvilket gav ham et internationalt gennembrud.

 

Andre Litteraturlinjer:

Umberto Eco - bibliotek og mord