Coltrane

Coltrane

Titel: Coltrane

Forfatter: Paolo Parisi

Forlag: Fahrenheit

Sidetal: 129

Udgivelse: 2012

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️

Coltrane er jo saxofonens store mester. Han mestrede den med en perfektion og en ekvilibrisme, man kan misunde noget så dybt. Hvilken rytme, hvilke rytmer, og sikke herlige improvisationer.

I fine billeder rammes Coltranes liv som musiker i den jazzede verden ind. Det er visuelt noget af en oplevelse, og jeg må slå på stortromme for, at man som læser husker at sætte hans musik på, når man begiver sig ud i denne roman, lader de stigende toner falde ud af højtalerne og folde sig ud, følge turen tilbage til de dystre stykker, for det er sikkert og vist, man kommer hele spektret igennem, når man lytter til Coltrane. Sikkert er det også, at man rammer de gode tider for ham som musiker, mens man også får indrammet de tidspunkter, hvor det ikke just gik ham godt. Der er noget med et ægteskab og et barn, der ikke oprigtigt var hans, men som han tålte. Der er noget med, at han langsomt blev mere og mere fraværende, trak sig ind i musikken, tog på turné, og han var pirrelig, han var så afhængig af de gode oplevelser, især de gode anmeldelser, og hvad gør man så, når de ikke er så himmelråbende herlige?

Coltrane af Paolo Parisi

Det er og var uvægerligt et hårdt liv at være med i den hårde jazzklike i USA, og der var undertiden ganske mange besøg på diverse toiletter med en kanyle ved hånden og senere i armen. Stoffer tog langsomt over og trådte med ind på scenen, fornemmer man straks, når man fordyber sig i de fine streger, som Paolo Parisi står bag. Og alkohol, ikke mindst. Den må også have været en god ven ud på de sene timer, når kroppen skulle lulles i søvn, og sindet skulle følge med.

Det kan helt give mig åndenød.

Coltrane fik i tidernes morgen stukket en saxofon i hænderne af Miles Davis, og han bevægede sig rundt med ham og Thelonious Monk, blandt mange andre.

Coltrane fandt endnu en kærlighed, og det blev til flere børn. Han var slet ikke færdig med livet, synes jeg at se, men det skulle en sygdom sætte en stopper for, og himlen fik en jazzstjerne mere at holde styr på.

Jeg siger mange tak til Forlaget Fahrenheit for at sende mig dette anmeldereksemplar.

 

Andre Litteraturlinjer:

Gavrilo PrincipMunch