Så du ikke farer vild i kvarteret

Patrick Modiano - Så du ikke farer vild i kvarteret

Titel: Så du ikke farer vild i kvarteret

Forfatter: Patrick Modiano

Forlag: Batzer & Co

Sidetal: 155

Udgivelse: 2017

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Hvad er erindring? Kan man stole på den?

Hvad er glemsel?

Kommer du også til at tænke på Patrick Modiano? Nobelpristageren kaster sig igen ud i en undersøgelse af, hvad det vil sige at mindes, og det skal vise sig, at fortidens klæder smider man ikke sådan lige.

Modiano er kendt som forfatter, særligt efter den store litterære pris, han som en gedigen overraskelse hjemtog tilbage i 2014. Han læses dog ikke i samme stil i Frankrig, for han er for speciel, for elitær, tilsyneladende!

Det er en skam, for han kan virkelig noget med skriften, og det må jeg igen i denne roman sande med den største glæde. Modiano er antydningens mester, og det er sandt, at han dermed afskærer sig fra de store, tunge bøger med alvidende fortællere og alenlange kapitler med tydelige forhold og markante optræk til konflikt. Passende er det derfor at møde en dedikation til Stendhal, men drejet ind, så det passer til den stil, Modiano bruger: ”Jeg kan ikke give tingenes realitet, jeg kan kun give skyggen.” Så sandt, så godt!

Hr. Holger i reolsystem med lysindfald - Litteraturlinjer.dk

Tilbage til handlingen, som jo er lidt svær at ramme lige på med denne latente dybde i skriften. Hvorom alting er: Jean Daragane er vor hovedperson. Han er forfatter, og han bor alene. Han befinder sig – no surprise – i Paris. Men han har fjernet sig fra det hektiske liv, og han ynder således at isolere sig. Pludselig får han et opkald. Det er fredag, og weekenden skal vende sig imod ham, viser det sig nu. Stemmen i den anden ende af røret har lokaliseret Jeans gamle adressebog. Det kommer Jean såvel som læseren for øje, at manden med bogen ønsker at stille utroligt skarpt på særligt ét navn i bogen. Således ender den sindige og distancerede Jean med at være i centrum af et mysterium, hvor trådene strækker sig lettere flossede tilbage til et mord, der fandt sted for godt halvtreds år siden. Traumet, som Jean har underkendt og gemt bort i det mørkeste kammer af sin bevidsthed, stormer frem og rammer ham i hjertet – bum!

Du er dermed kastet ind i handlingen som en meddigtende detektiv. Hvad er der sket? Hvilken betydning får det?

Sproget er, som det ’plejer’, når det kommer til den modianske tone; ordknapt, afdæmpet, og der er så mange usagte forhold, så megen mystik og så uudgrundelige hemmeligheder. Du er detektiven i denne vandring igennem Paris, og du har bare at være vågen samt agtpågivende.

Litteratur - Litteraturlinjer

Der er ikke skyggen af metaforer i denne fortælling, sådan som det netop plejer at være med Modianos fortællinger. Der er derimod en masse mellem linjerne, og du er således på arbejde som læser. Måske er det derfor, han ikke læses bredt i Frankrig.

Jeg kan virkelig anbefale at gå på opdagelse i Paris med Modiano, for det betyder noget for mig, jeg mærker, at hans fortællinger går ind og lægger sig ved siden af mit hjerte som små pulserende påmindelser om, hvad stor litteratur kan siges at være.

Tak til Batzer & Co for at sende mig dette eksemplar til anmeldelse.

 

Andre Litteraturlinjer:

Tarjei VesaasDrømmen og Hjulet Batzer & Co