4321

4321 af Paul Auster - anmeldelse af litteratur

Titel: 4321 

Forfatter: Paul Auster

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Sidetal: 976

Udgivelse: 2017

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

4321, og sæt i gang.

Jeg har ventet i spænding på denne store roman fra Paul Auster. Den har sådan set har været syv år undervejs, og nu – endelig – er den havnet på mit skrivebord. Jeg har taget mig mange svingture i hængekøjen med den i hænderne, vendt sider og er nu ved vejs ende af en fremragende oplevelse.

Den typiske Auster-etikette giver sig uvilkårligt til kende her. Vi snakker tilfældighedernes spil, og vi rammer spørgsmål om identitet og væren i verden.

Det er – ganske i omfang – og i udtryk noget helt andet end New York Trilogien, for her er vi ude i det langstrakte rum. Det er snarere end de sædvanlige 300 sider 976 af slagsen, man som læser kan kaste sig ud i, og der dejligt mange tråde at vikle sig ind i og senere via refleksion ud af.

Vi møder tankeeksperimentet omkring Archibald Isaac Ferguson, som bliver født den 3. marts 1947 på Beth Israel-hospitalet, eneste barn af Rose og Stanley, og Stanley kan takke sin forfader for at være ankommet til Amerika. Det vidner den yderst fængende indledning om. Første side fortæller således, at vi er 1900, hvor Isaac Reznikoff kommer til USA, og han skal forbi funktionæren ved at oplyse ham om sit navn.

Paul Auster - læs en god bog

Han har undervejs på turen til Amerika fået at vide, at han bør finde sig et mere amerikansk navn, og hvad med at prøve Rockefeller? Sådan lyder forslaget, men da han står foran den nøjeregnende funktionær, går klappen ned for ham. Han ender med på jiddisch at mumle ’Ich hob fargessen’, og således træder Ichabod Ferguson frem, hvorefter stamtræet skal folde sig ud.

Denne Ferguson når ikke at føje mange år til sit liv, inden han hopper i graven, men han når dog at sætte tre drenge i verden: Lew, Arnold og Stanley. De er tre vidt forskellige drenge, der hver især møder tre forskellige kvinder, og de giver Fanny, denne forfærdelige farmor med kosteskaft, børnebørn, hvor altså Stanley og Roses barn udviser stort gåpåmod og appetit på livet. Han vil læse og skrive, han vil vide alt om baseball, og han vil vide alt om samfundet.

Og vi følger ham i fire varianter, fire gradbøjninger, hvor tilfældighederne og tankernes eksperimenter spiller ind. Det er befriende og fremragende, for det er en psykologisk bedrift, jeg virkelig værdsætter.

Jeg hopper rundt med hænderne oppe over hovedet i en sand jubel over dette dybdegående indblik.

Sproget er velkendt, knitrende og skarpt, og det glider smukt frem ad handlingens krinkelkroge og tager sig ganske gerne svinkeærinder undervejs. Det er en fryd for øjet og musik for sindet.

Tak til Lindhardt og Ringhof for at sende anmeldereksemplar.

 

Andre Litteraturlinjer:

Boganmeldelse - blogger