New York Trilogien

Litteraturlinjer - ney-york-trilogien

Titel: New York Trilogien

Forfatter: Paul Auster

Forlag: Per Kofod

Sidetal: 430

Udgivelse: 2004

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

New York

New York

Scenen er som vanligt, når læsningen falder på Auster, sat i New York.

Vi får her tre meget spændende romaner, som hver på sin måde tager fat i filosofiske anliggender, der går tæt ind på kroppen og skaber en ny forståelse af identitet, i bedste fald.

Første roman er By af Glas.

Her møder vi Quinn, som skriver kriminalhistorier som William Wilson. Han er ensom, og man fornemmer, at han ikke har den største succes med at formgive en manglende fantasi. Han bliver da ringet op af en mystisk person, der spøger efter Paul Auster, og Quinn må beklage, at det ikke er ham. Da det finder sted tredje gang, er Quinn tilpas pirret til at påtage sig identiteten, og som Auster kaster han sig ud i opgaven.

Han skal finde en dreng, der er i alvorlig fare for at miste sit liv, eftersom hans farligt utilregnelige far er blevet løsladt af fængslet.

Dog former eftersøgningen sig anderledes, og Quinn ender i en suppe af frustration i gaderne i New York, hvor identiteter smutter omkring ham, og han er ved at miste sig selv.

Dernæst følger Genfærd.

Hovedpersonen i denne roman er mr. Blue. Han er også privatdetektiv, og han får af mr. White til opgave at skygge Black. Der er dog den mishage ved arbejdet, at Black er en umådelig kedelig person, idet han blot sidder på sit arbejdsværelse og hamrer på tasterne i sit værelse. Dog er det jo et job, mr. Blue må tage seriøst, og han beskæftiger sig med det i mange timer hver dag, og undervejs skal han miste såvel kæreste og mange andre relationer, særligt den til sig selv.

Litteraturlinjer

Sidst, men alligevel ganske bestemt spændende møder vi Det aflåste værelse.

Her træffer vi en mand, eller rettere sagt møder vi ham ikke, for da vi træder ind som lyttere til fortællingen, er han smuttet. Fanshawe, som han hedder, har forladt sin kone og deres nyligt fødte barn, og alt, hvad de står med, er et manuskript.

Fanshawes kone kommer i forbindelse med Fanshawes gode kammerat fra barndommen for netop at lade ham tage hånd om manuskriptet.

Det kan hun sidenhen fortryde, idet det er et meget originalt manuskript, som efter udgivelsen virkelig vinder agtelse i den litterære verden.

Vennen flytter ind og overtager Fanshawes identitet og bliver far for barnet, og det ser godt ud.

Men så kommer der et brev fra den sande Fanshawe, og scenen er sat.

Det er Austers gennembrud, og det er så inspirerende at fordybe sig i dette medley, idet det tager sig ud for et og er noget andet, med et stop undervejs. Vi får i særdeleshed en storbyskildring af rang, mens vi også får vakt psykologiske portrætter og tematiseret identiteten som foranderlig og skrøbelig.

Der er filosofi og vitaminer for hjernen.

Spejlingen er et genkommende motiv i alle tre romaner, og skyggetilværelsen er den anden side af medaljen – midt imellem befinder læseren sig, på kanten af bevidsthed!

God fornøjelse.

 

Andre Litteraturlinjer:

Nøddeskal af Ian McEwan - nye romanerBoganmeldelse - bogblogger