I nattens mørke dyb

I nattens mørke dyb

Titel: Parallelle historier – I nattens mørke dyb

Forfatter: Péter Nádas

Forlag: Rosinante & Co

Sidetal: 419

Udgivelse: 2018

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Det er i sandhed noget af et projekt, Péter Nádas har begivet sig ud i. Han fortæller den store historie, sådan som vi kender bedriften fra Thomas Mann og Marcel Proust, blandt andre. Det er denne tilgang, hvor det storladne, det seje træk, det kropslige, det geografiske og det mentale miljø virkeligt og direkte træder frem.

Vi er nu nået til andet bind i trilogien, og der kan derfor passende gøres status.

Vi vandrer rundt i mange dybder, sådan er det. Det er undertiden klamt, klaustrofobisk, og på mange andre tidspunkter er det forrygende smukt og betagende at være læser. Man skal direkte købe den præmis, at sætningerne er trinraketter til andet og mere, og at der ikke er decideret læsevenlige forhold, sådan som vi kender det fra megen anden litteratur. Der er faktisk ikke tid og plads til de store forklaringer og overvejelser. Det er direkte og ligetil, og sætningerne har det med ikke at være korte, de bølger, de bugter sig.

Litteraturlinjer ved Martin Rytter Handberg

Et symbolsk forhold er uomtvisteligt, at de kropslige udgange og væskerne i den forbindelse siger mere end blot det umiddelbare. Vi skal derfor som læsere være ekstra årvågne, når der pruttes, tisses, snydes næse, og når det strømmer med blod og sæd. Der er så meget mere bagved, et psykoanalytisk rum for refleksion, ganske enkelt, og måske endda mere end det, må jeg sige.

Hvad vil det sige at have en krop? Det spørgsmål er en akse i dette romanprojekt, fornemmer jeg.

Og det er dystert i dette bind – I nattens mørke dyb.

Vi befinder os stadig et sted i det 20. århundrede. Vi har ramt tiden efter Første Verdenskrig, og vi slutter rejsen i dette bind omkring Murens fald. Jeg er ikke helt sikker i min skrift, for det er ligeledes et stærkt virkemiddel i trilogien, at tiden er flydende, ganske fordi erindringer og tanker skyder sig ind fra venstre og folder sig ud side for side, sådan at man bliver helt perpleks og perspektivbombarderet.

Det er mageløst – det er magnetisk.

Hvor er man, hvad sker der? Er det rigtigt forekommende, eller er der tale om en tanke, en drøm, en erindring? Det er så ganske svært at være sikker, og det er en styrke. Der er massevis af indre monologer og tankestrømme.

Den hemmelige sti - Litteraturlinjer

For nu at være en kende konkret: Vi kommer forbi en lejlighed fyldt med kvinder, der spiller kort. Vi rammer en fangelejr, hvor to af bogens mandlige personer, som vi møder indledningsvist, atter dukker op og viser en særlig side af sig selv. Der er også arkitekten Alajus Madzar, som hver 14. dag tager af sted med hjuldamperen ’Carolina’. Han sejler ned ad Donau, ganske fra Budapest til Mohács ved Kroatien. Dette er en epokegørende tur, som sætter sig spor hos læseren, det vil jeg ikke tøve med at slå fast.

Det er uvægerligt noget af en bedrift, oversætter Peter Eszterhás har nået med dette projekt, som Rosinante & Co som forlag står bag. Det er også herigennem, jeg har fået mulighed for at anmelde denne roman uvildigt, og det er jeg begejstret for. Tak for anmeldereksemplar, skal det lyde.

God læselyst derude.

Glæd jer til sidste, afgørende bind i denne sag!

 

Andre Litteraturlinjer:

Péter Nádas - Parallelle historier