Péter Nádas - Parallelle historier - den tavse provins

Titel: Parallelle historier – Den tavse provins

Forfatter: Péter Nádas

Forlag: Rosinante & Co

Sidetal: 468

Udgivelse: 2017

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Er du til krimier? Så må jeg beklage, for så farer du vild, hvis du åbner denne roman. Du går vildt forgæves i denne sprudlende roman, som rent ud sagt kan være overordentlig svimlende og undertiden vanskelig at bevæge sig rundt i. Man er ganske enkelt prisgivet og må derpå være indstillet på at hengive sig til forfatterens luner. Jeg peger på, at der i Parallelle historier er mange prosaiske svinkeærinder. Personer vrimler det med, og det er sin sag at holde læsebrillerne på næsen. Det er utvivlsomt en god idé at lade sig opsluge i længere tid og meget gerne i form af lange læsestræk, hvis det skal give dig det bedste resultat.

Det, der kunne synes at lægge kimen til en krimi, er såmænd, at vi på de første sider møder liget af en mand. Vi er i Berlin. Det er tidligt på dagen. Berlin-muren er faldet, og vi står i Tiergarten i centrum. Döhring er vores øjne. Pludselig bliver denne unge mand trukket med videre til en række spørgsmål stillet af dr. Kienast, en mystisk politikommissær.

Og det er således her, romanen tager en drejning – kækt og drilagtigt. For derfra har bogen intet med en krimi at gøre, idet vi ikke hører mere til opklaringen af mordet i dette det første af tre bind, som tilsammen spejler Europas historie fra mellemkrigstid og frem til Berlinmurens fald.

Péter Nádas - Parallelle historier

De næste bind skal efter sigende ramme det læsende folk næste år – og en tak til Forlaget Rosinante og Co – og ikke mindst oversætter Peter Eszterhás – for at have ydet dette forbilledlige arbejde. Det er i sandhed et stort værk, vi har med at gøre. Jeg kan så tydeligt se forbindelsen til Robert Musils Manden uden egenskaber.

Derfra tages vi handlingsmæssigt med videre til mange møder med mennesker i Europa. Det er karakterer, der blot et sted er nævnt i en bisætning (og sætningerne er lange, kringlede og bevidsthedsudvidende), som pludselig dukker op som hovedperson i hovedsætninger et andet sted. Centralt står tre skikkelser, tre mænd: Hans von Wolkenstein, Ágost Lippay Lehr og András Rott. Førstnævnte har en mor, der har forbindelser til de grufulde nazister. Dernæst er der Ágost, som har en far, der har tjent Ungarns forskellige politiske regimer igennem mange år. Der er slutteligt András, som virkelig – kan jeg berette om – rummer en dyster fortid.

Sprogligt set er der alenlange sætninger, sprænglærde beskrivelser samt dialoger, der trækker på det filosofiske og kultursociologiske område, og der er fortællermæssige kneb og fiksfakserier, der virkelig kan betage læsere, der søger dybde og udfordring.

At forfatteren, Péter Nádas, ofte nævnes som kandidat til Nobelprisen i litteratur, ja, det begynder jeg langsomt at forstå til fulde.

I tilgift får du som læser et erotisk møde af de helt store, idet du vil finde litteraturhistoriens længste sexscene. Den er på over 140 sider.

Denne roman sprænger alle rammer, sådan er det bare, og jeg er fascineret af den og af forfatterens evner, for det forlyder, at han har arbejdet på dette værk i 18 år!

Mange tak til Rosinante & Co for anmeldereksemplar.

 

Andre Litteraturlinjer:

Mit navn er rød af Orhan PamukPaul Auster 4321 dansk