Litteraturlinjer - boganmeldelser

Titel: 2666

Forfatter: Roberto Bolaño

Forlag: Gyldendal

Sidetal: 1030

Udgivelse: 2012

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Velkommen til en labyrint – en litterær jungle, hvor du som læser får valuta for investeringen, især hvis du bryder dig om at fordybe dig i læsning og lade tankerne folde sig ud derefter.

Dette er en stor sydamerikansk roman om en søgen efter mening i en storby og et samfund gennemsyret af meningsløs vold på mange planer.

Som det er tilfældet med Roberto Bolaño, indeholder denne roman så mange spor og retninger at gå, at det undertiden kan være særdeles svært for læseren at finde fodfæste – og det er der selvsagt en mening i. Vi kan kort tænke tilbage på De vilde detektiver, hvor de lagdelte fortællinger for alvor folder sig ud.

Bogen er udkommet i et samlet udtryk. Der er fem klart adskilte dele, som alligevel undervejs i læsningen viser sig at være tæt forbundne, enten på personniveau, i forhold til miljøkarakteristik eller tematisk, og den femte, afsluttende del binder en slags rød sløjfe på den farverige og forførende tråd.

Det er over 1.000 siders magnetisk litteratur.

Vi har på en eller anden måde altid kontakt til byen Santa Teresa i Mexico (Ciudad Juárez), hvor kvinder myrdes brutalt, og hvor det siges, at forfatteren Benno von Archimboldi sidst er set.

Det er forfatteren, lektorer fra universiteter i Europa er optagede af, og de rejser på kryds og tværs rundt og leder efter ham, men de finder ham ikke i Santa Teresa.

Litteraturlinjer - Litteratursiden

Der er en journalist og en korrupt kriminalbetjent, der kommer på sporet af mordene og baggrundene for disse i Santa Teresa, mens der også er en gammel, sindssyg professor, der tøffer rundt i gaderne i Santa Teresa, bange for at han skal miste sin skønne datter til forbryderne. Den længste del skildrer minutiøst kvindemord, og det er barsk læsning.

Personligt kunne jeg klart bedst lide femte del, idet der her er tale om en særdeles skarp levnedsskildring af en meget spændende karakter. Den har jeg tit tænkt tilbage på med glæde, om end det var dystre toner, der blev slået an.

Den helt store værdi skal som sædvanligt findes i sproget og i, at Bolaño ikke slår ting fast, herunder ej heller afrunding af afsnit, nej han lader det være dejligt meget op til læseren at bedømme, og det kan jeg så vældig godt lide.

 

Andre Litteraturlinjer: