De vilde detektiver - Roberto Bolaño - Litteraturlinjer.jpeg

Titel: De vilde detektiver

Forfatter: Roberto Bolaño

Forlag: Gyldendal

Sidetal: 622

Udgivelse: 2010

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Fortællingen drejer sig om to personer i det mexicanske avantgarde-miljø. De flygter først og fremmest fra Mexico City en nytårsaften i 1975, og spørgsmålet er, hvor man sidenhen kan finde dem?

Det er her, koret kommer ind i teksten – et væld af stemmer forsøger sidenhen at give deres personlige svar på, hvor de to kan være.

Romanen er opdelt i tre dele. Første og tredje del hænger godt sammen, mens den midterste del, som også er den længste, er løseligt bundet sammen af disse mange mennesker, der hver især har haft forbindelse til disse to forsvundne mænd.

I første del er det Madero, der er i centrum. Han er ung og studerende, og han dropper ud af universitetet for simpelthen at jagte drømmen om succes i poesi. Det fører ham til ”Visceralrealisterne”, og denne sammenslutning har for vane at bryde ind i de gængse regler og ud af normer gennem forstyrrende mange digtoplæsninger. Det er Maderos dagbogsnoter, vi følger, og således får vi som læser et ganske afgrænset billede af tiden, 1975-1976. Sidenhen tager det fart, og kronologi samt tid opbrydes for bestandigt.

Madero optages indledningsvist i sammenslutningen, som er etableret af digterne Ulises Lima og Arturo Belano.

Sidstnævnte kan man da egentlig godt læse som Roberto Bolaño, som også i sin ungdom var med i en sådan fraktion.

Første del afsluttes på det tidspunkt, hvor de tre fyre sammen med en flygtende prostitueret farer af sted og ud af Mexico City for at finde Cesárea Tinajero. Dernæst er der cirka 400 siders portrættering af henholdsvis Lima og Belano, fra 1976 til 1990’erne, og vi bevæger os på tværs af kontinenter og tid, og nogle har et klart billede af mændene, andre et vagt.

Langsomt forsvinder de ud af fortællingen, inden tredje del tages op, og vi er for en stund tilbage i midten af 1970’erne.

Det er en fryd at give los i læsningen og læne sig tilbage uden at skulle bekymre sig om tid og sted og om mening med litteraturen. Undervejs er der adskillige litterære henvisninger, nogle til fiktive forfattere og atter andre til reelle. Det er en snurrende oplevelse, hvor man mister fodfæste, og det føles rart i selskab med så solid og sprogfornyende en forfatter.

Har du mere lyst til en afgrænset Bolaño-fortælling? Klik her.

 

Andre Litteraturlinjer:

Blog om bøger