Nocturne fra Chile - Roberto Bolaño - Litteraturlinjer.jpeg

Titel: Nocturne fra Chile

Forfatter: Roberto Bolaño

Forlag: Gyldendal

Sidetal: 177

Udgivelse: 2013

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Vi dykker ned i en særegen og sært æggende fortælling, der for så vidt handler om fortrængninger og en døende katolsk præst. Indledningen er skarp: ”Jeg er ved at dø nu, men jeg har endnu mange ting at sige.” Det er fader Urrutia, der taler til os, og han er virkelig nødt til at komme igennem sin version af de handlinger, han har foretaget sig i sit liv. Det går derfra stærkt – i lange, insisterende sætninger, hvorunder den empatiske læser virkelig bliver suget med ind i begivenhederne.

Fader Urrutia er ikke særlig gammel, da han møder en meget kendt godsejer, som også er litteraturkritiker, gennem hvilken han stifter bekendtskab med Pablo Neruda og Ernst Jünger. Efterfølgende bliver han selv en kendt litteraturkritiker.

Urrutia har et tilhørsforhold. Han er indlemmet i organisationen Opus Dei, og han får til opgave at skrive om europæiske kirker i forfald. Han går meget minutiøst til værks, faktisk finder han årsagen til forfaldet, og den er ikke, som mange har tænkt, at religionen er ved at miste sit fodfæste. Det skal findes i noget meget naturligt forekommende, noget stinkende. Fader Urrutia kommer også ind på, at han har skullet undervise Augusto Pinochet og regeringsjuntaen i marxisme, og langsomt begynder vi at få en forståelse for, at ikke alt er hæderligt i hans liv.

Spørgsmålet, man sidder tilbage med, er, om man kan stole på sine egne erindringer? Lidt samme agenda finder vi i De vilde detektiver.

 

Andre Litteraturlinjer:

En fortælling om blindhed - LitteraturlinjerPaul Auster 4321 dansk