Snigmorderens kald

Snigmorderens kald

Titel: Snigmorderens kald

Forfatter: Robin Hobb

Forlag: Rosinante & Co

Sidetal: 896

Udgivelse: 2018

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Her følger en historisk fantasi, et drama med fantastiske dimensioner, som jeg under den fiktionsfascinerede læser. Hvad er vi ude i? Det er en fortælling om et rige, der er truet af stærke kræfter, mens der internt er uroligheder, intriger og kliker.

Her vokser Fitz Chivalry op og skal finde sig selv, hvilket kan være en kende svært, når man fra tid til anden ser sin bevidsthed smelte sammen med en ulv, og virkelighedens vante perspektiv forrykkes. I første bind, Snigmorderens lærling,følger man nøje, hvordan Fitz skal lære at gebærde sig, og det er Burrich, der tager ham til sig, ganske i stalden. Her er det, at det stille og roligt høres, hvordan Chade bliver en person, der pludseligt kan kalde på Fitz i forsøget på at lære ham et og andet i forbindelse med den evne, den sans, Fitz rummer.

Farseer-trilogi

De mødes gerne om natten og planlægger, hvordan snigmordet skal folde sig ud. Der sker et og andet – jeg nævner det næppe her. Det bevirker, at Fitz i Kongelig snigmorder er en svækket snigmorder, der dog trods alt har set noget afgørende, og som har knyttet stærke bånd til især Verity, som er i en evindelig stridighed, der beror på jalousi, med sin bror Regal. Her er epicenteret. Herom fokuserer Fitz alle sine sanser, og de er stærke. Det får fatale konsekvenser. Der er fut i sætningerne, av! Der er så utrolig en dybde i denne trilogi, og alene af den grund skiller den sig ud og åbenbarer, at litteraturen kan så virkelig, virkelig meget. De psykologiske modi, de autentiske portrætteringer – jeg er målløs!

Farseer-trilogien er med andre ord på vej mod en afslutning, og jeg er simpelthen så stærkt inspireret og glad for at sejle med ud på denne vilde, faktisk finurligt fantastiske rejse! Fitz samler kræfter til det afgørende øjeblik, den endelig konfrontation: “Jeg ville ramme mit mål helt rent, uden at være hæmmet af min frygt for mine kære. Hvis det mislykkedes for mig, nå ja, så var jeg jo allerede død på alle de måder, der betød noget for mig.

Det ville ikke gå ud over nogen, at jeg gjorde forsøget. Hvis det kostede mig livet at dræbe Regal, ville det være det værd.” – og dermed kan Fitz, der netop er blevet sig selv igen, drage ud på sin færd, for vi husker ganske enkelt, at han har en opgave foran sig, at han bæres frem af hævn, af vrede og af forbitrelse som den bastard, han er, og jeg er med, med hele vejen, for der er mere end blot magi på færde på det handlingsmæssige plan.

Sidste bind

Der er også en sjælden skønhed og magisk kraft i den måde, Robin Hobb skriver på, så empatisk og roligt, for hver sætning skal hænge sammen med noget forudgående og endog pege frem mod noget endnu ikke beskrevet, og her i denne magi er der tilmed en udsøgt sans for personerne, der er så nuancerede, så menneskelige, idet de rummer både gode og dårlige sider, uden at der er på nogen måde er fare for at falde i en sort-hvid-fladhed. Jeg tror på det her, for universet bor jeg også i, jeg er med som ulven lige bag Fitz, og jeg mærker, når han forvandler sig og lever som dyret i skoven, og jeg fornemmer, når han atter er menneske. Jeg ser tydeligt for mig, når han i skikkelse af sig selv som menneske angriber De Smedede, og jeg ser, hvordan han ufrivilligt forbinder sig med andre mennesker, der har sansen.

Kald - snigmorder

Det er så raffineret. Jeg er ikke i tvivl om, at dette er grunden, den overhængende årsag til, at jeg er med, læsende af lidenskab og lyst! Fitz kan noget magisk, noget, der skaber glæde (eufori) og samtidig mismod med forskydning som resultat, for bruger han sin sans for meget, dette med at lade bevidstheden smelte sammen med et andet menneske og lade en ‘dialog’ folde sig ud, rammer han bunden af brønden, mørket – helt ude af sig selv.

Han må meget igennem her i sidste, afgørende fortælling, for Regal regerer med stor styrke, og Fitz har valgt at afskærme sig fra mennesker, leve vildt, på kanten mellem dyr og menneske, på grænsen mellem det bevidste og det ubevidste. Han nærmer sig.

Det er et brag af en finale.

Mange tak til Rosinante for at sende mig den til anmeldelse.

 

Andre Litteraturlinjer:

Robin Hobb - Snigmorderens lærlingRobin Hobb - Kongelig snigmorder