Den usynlige Ivan Isaenko

Den usynlige Ivan Saenko - Litteraturlinjer

Titel: Den usynlige Ivan Isaenko

Forfatter: Scott Stambach

Forlag: Politikens Forlag

Sidetal: 302

Udgivelse: 2017

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️

Tag med på en rejse til Mosyr Hopsital for Alvorligt Syge Børn. Det er i Hviderusland, og mærk dig mine ord som anmelder af denne bog; du vil blive mærket af rejsen – på flere planer!

Ivan Isaenko bliver guiden, der med blot en arm og med få fingre vil vise os vej rundt på hospitalet, hvor vi også vil hilse på andre ’indsatte’, hvoraf særligt Max vinder gehør og min opmærksomhed, for han overstrøs med en enorm omsorg udvist af Ivan. Scenen involverer en ble, og det ender simpelthen med, at Ivan i sindet adopterer denne dreng, som bliver kastet rundt med, som var han en sæk kartofler, sådan som det står skrevet i romanen.

Hvem er Ivan?

Hans krop er godt og grundigt ramponeret, og han har ad mange tanker og mørke krinkelkroge fundet sin rolle på hospitalet. Han giver den som den, han er – hankøn – sådan da! Han gør det, alle andre syttenårige drenge gør under dynen, og det er en bedrift, idet han hurtigt melder dette til læseren: ”Jeg har kun én arm (den venstre), og den hånd, der sider for enden af den, er der ikke fingre nok på (jeg har to fingre og en tommelfinger)”. Han er med andre ord en krøbling, men han rummer dog en mental aktivitet, der sætter fart og tempo over en ellers apatisk og tillukket hverdag, der styres af plejere og overordnede rammer.

Hvis man ledes til at tænke på Gøgereden, er det en sammenligning, der holder.

Ivan læser bøger. Vi er ikke andet end blot ankommet til de første, indledende sider, førend vi får at vide, at han har slugt hr. Bulgakovs Mesteren og Margarita i en sand mundfuld i ly af natten. Han er tålmodig, og han sluger hver eneste dag med ro og megen opmærksomhed.

Lige indtil den dag, Polina rammer hospitalet. Det bliver den forandring, der bjergtager Ivan, og han indtræder i en ny, afgørende rolle over for den leukæmiramte pige, der er så skøn, at Ivan i sit forsøg på at beskrive hende ender med flere sider med undskyldning for, at ordene ikke rammer lige netop dét gudeskønne udtryk, hun har og er.

Den usynlige Ivan Saenko - Litteraturlinjer - en side om litteratur

Og hun kan noget særligt – hun kan stjæle bøger på en forførende måde, og Ivan er nu helt opslugt. Hun udfordrer ham og hans dagligdag, og det er lige netop dette udefrakommende pust af skønhed, Ivan har brug for, for nu åbner verden sig for ham og dermed også for læseren, der uvilkårligt trækker på smilebåndet og strammer ansigtsmusklerne op, for denne roman er skrevet i en aparte og sjov samt underfundig tone, der går ind under huden, og siderne – ja, de vender sig selv under latterpustene i læsningens lune.

Og hvis du har lyst til mere latter – kan du se med her.

Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar.

 

Andre Litteraturlinjer:

Fire mænd - Litteraturlinjer - boganmeldelsekafka-paa-stranden