Munch

Munch

Titel: Munch

Forfatter: Steffen Kverneland

Forlag: Fahrenheit

Sidetal: 271

Udgivelse: 2015

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️

Edvard Munch. Sig navnet, og mange klokker ringer. Flere vil skrige, eller i al fald nævne, at det var jo ham med Skriget. Nogle vil også fremhæve, at han vist var en sær snegl, en syg fyr, og det kan have sin rigtighed, det må vi slå fast.

Edvard Munch tumlede igennem sin barndom med sygdom, og han holdt tit sengen, undertiden stod det klart for mange, at han snart ville blive fragtet bort fra denne vores verden af døden, for det kunne ganske enkelt ikke blive ved med at gå på den måde. Han holdt sig kørende, og da han var nået frem til den anden side af sygdom, havde han mod på livet, havde mod på at sætte om ikke ord så følelser på lærred, og han havde travlt.

Han havde meget at lære, men han var fra naturen god til at folde sine talenter ud, og han arbejdede benhårdt. Han gik med andre ord helt og holdent op i sin passion, som var at male.

Munch af Kverneland

Han havde ganske enkelt ikke tid til at indgå giftermål, for han var klar over, at det ville lægge beslag på meget af den tid, han gerne ville bruge på at male, på at dygtiggøre sig. Måske var han også vidende om, at det ville betyde, at han ikke ville få den samme tid til at slænge sig med de mange bohemer i samfundet, særligt i Paris, hvor han opholdt sig i store dele af sit liv.

Han havde et akavet forhold til sin far, og det martrede ham, men han kunne simpelthen ikke købe idéen om den pietistiske kristne tilgang til livet. Han ville slå sig løs og slå sig på livet.

Livet igennem var han en nær ven af Strindberg, og det gjorde særdeles ondt på Edvard Munch, da Strindberg måtte bukke under for sindssyge.

Livet igennem var han ligeledes glad for piger, og han var glad for sprut. Han var især glad for at male om natten og leve temmelig anarkistisk. Han skrev endog i et brev, at han blev helt vildt glad den ene gang, han gjorde rent på sit kvistværelse i Paris.

Han rodede sig ud i særlige situationer, men han kom altid fri af krampagtige greb, og han gjorde det godt. Hans malerier solgte, og han brugte mange penge.

Ovenstående er netop det, den grafiske biografi om Munch fortæller mig, og jeg synes faktisk, Steffen Kverneland er sluppet rigtig godt fra det.

Tak til Forlaget Fahrenheit for at sende mig denne fortælling som et anmeldereksemplar.

 

Andre Litteraturlinjer:

Det cubanske efterårFremtidens araber 1