Stephen King - uhygge

King er særdeles kendt i den vide verden, ganske for sine historier, der på en og samme tid vækker gys og gru foruden psykologisk indblik.

Tænk endelig her på “Ondskabens Hotel”, hvor vi møder familien Torrance på et afsidesliggende hotel.

Jack med skriveblokering og mange stemmer i hovedet og med en grum fortid, der undertiden kigger frem.

Daniel Torrance, der undervejs finder ud af, at han har en særlig evne til at forudsige sager, tilskyndet dertil at syn og sansninger.

Alt imens hotellet sneer til, og verden lukkes ude. Det er et spændende litterært rum at åbne døren op til.

Flere værker kan fremhæves; “Duma Key” og “Carrie” foruden “Misery” og “Den Grønne Mil” kan her fremhæves som bemærkelsesværdige værker at finde frem og dykke ned i.

Stephen King er født i 1947 i Portland, Maine, på USA’s østkyst, og han voksede op i økonomisk trange tider med sin mor.

Han tog en universitetsgrad i litteratur, og efterfølgende ernærede han sig som gymnasielærer – det var også her, han begyndte sine skriverier. Det var her, “Carrie” blev til, og den blev en omgående salgssucces.

Han bor sammen med Tabitha, med hvem han har 3 børn, han spiller guitar i et hobbyorkester, og han er en stor fan af baseball.

Han er i løbet af sin 30-årige forfatterkarriere gået fra temmelig fattig og tilbagetrukket i Maine til at være et kultfænomen – han har såmænd siden 1974 udsendt op mod 40 romaner, mange af dem på mere end 1.000 sider.

Litteraturlinjer - Litteraturside - blog om bøger

Ydermere har han skrevet adskillige novellesamlinger, non-fiction, TV-manuskripter og andet.

Han har ikke været bleg for fortælle om sit værksted – det gør han i bogen “Om at skrive,” hvor man både får indblik i hans hverdag som forfatter såvel som får et råd eller mange med på vejen. Den er meget læseværdig.

I flere år har han tumlet med et alvorligt forbrug af alkohol og kokain; et forbrug, han først for nylig er trådt ud af.

I 1999 blev han en flot morgenstund pludselig ramt af en lastbil, og han lå i flere måneder alvorligt kvæstet. Det har sat tankerne i gang – det kan muligvis aflæses i forfatterskabet.

Han er netop nu aktuel med en krimi-føljeton.

Forfatterskabet er et øjeblik værd!

 

Andre Litteraturlinjer:

Carlos Ruiz Zafón - gotiske spøgelsesfortællinger