Tell me a story, Toru

Tell me a story, Toru - litteraturlinjer.dk

Litteraturlinjer er med til at give stemme til ferme forfattere in spe.

Tell me a story, Toru er et digitalt forlag, som sætter fokus på ordet som kunst.

Noveller og digte udgivet hos Tell me a story, Toru er små kunstværker med forfatteren som eneste korrektør. Værkerne er formidlet på både skrift og lyd.

Tekster er tæt på det originale manuskript for at skabe en tættere kontakt mellem forfatter og læser, mens lydbøger giver mulighed for at høre en oplæsning af værket med lyden af forfatterens egen stemme.

Læseren er med til at støtte forfatterens arbejde med den høje royalty, som Tell me a story, Toru kan tilbyde forfatteren grundet det digitale medie.

Gazelle Buchholz

“Kronhjortens endelige brøl”

Det er en tankevækkende dans med naturens kræfter, hvor Gazelle lader jægerens kamp mod byttet, der græsser i skoven, være skueplads for særlige scener. Jægeren, der drømmer om trofæet, der skal hænge på væggen og skue ud over rummet, og kronhjorten, der fredeligt finder græs, uvidende om den fare, der lurer. Men hvor er faren, og hvad sker der med jagten? Naturen har jo visse kræfter. En spændende leg med de velkendte rammer og roller, menneske og natur imellem.

“Bænkevarmeren og bænkebideren”

Når verdensbilledet krakelerer, er det rart at kunne lade vreden og tårerne få frit afløb. Frustration og lange negle blandes sammen i kontakt med klirrende flasker og hud mod hud. Synsvinklen er et barns, og tankerne er dystre. Det er noget med en Tivoli-tur, og det er noget med falske forhåbninger i en temmelig larmende omstændighed. Under sten er der bænkebidere, og naturen kan give svar.

“Grisebasser”

Vi kender det jo alle. Vi halser rundt i supermarkedet efter lige nøjagtigt det, der står på indkøbssedlen. Det er døde varer, vi lægger i kurven, og vi fylder køleskabet med dem. Hvad sker der da? Typisk ikke mere. Kaffen er varm, og fjernsynet summer. Det er, som om køleskabet snakker med. Mange tanker kan rumstere, når naturen flytter ind i konformitetens rum.

“Ombytningen”

Hvad gør man, hvis man er træt af livet? Kan man se sig selv som en plante? En mand lægger sig i græsset, og langsomt begynder han at fortryde, at bilnøglerne blev kastet væk. Undertiden bjergtages han af frygtens bølge, idet han pludselig kan forestille sig, at der hænder ham ting, han ikke havde forudsagt. Der er krager, der råber, og frygten vokser. Naturen tager fat.

Uniko Niko

“Medister”

Smag på ordet, smag på fortællingen. En barndomserindring, der knytter sig til kød, medieret så fint af en erindrende stemme, der ikke tøver med at fremhæve medisterens runde smag og blødhed. Det er familiesammenkomster og hygge, mens det også er overvejelser over forskellen mellem nutidens supermarkedmedister kontra slagterens økologiske variant. Det er velsmagende, og jeg ønsker dig en god appetit.