Valeria Luiselli - De vægtløse

Titel: De vægtløse

Forfatter: Valeria Luiselli

Forlag: Politikens Forlag

Sidetal: 179

Udgivelse: 2017

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Spøgelser, der flyver ind over siderne og lægger sig som tåge for øjnene af læseren – velkommen til De vægtløse.

Den mexicanske forfatter Valeria Luiselli har med De vægtløse skrevet en meget spændende roman. Den rummer nu ikke, som romanen jo har for vane, en langstrakt fortælling, der fører fra a-b-c-d. Snarere er det en fragmenteret størrelse, hvor drømme og dagligdagsaktiviteter går hånd og hånd, og hvor der skiftes mellem Mexico City og New York, mellem nutiden som familiemor og en fortid som frihedselskende kvinde – i begge perspektiver er det drømmen om forfattergerningen, der har fat i fortælleren.

Spørgsmålet er, hvordan man skriver en roman, når børnene hiver i en, og når den lille eksempelvis kun kan hilse på søvnen, når moderen holdes i hånden? Kan man da skrive noget brugbart i fiktionens øjemed med én hånd?

Bogen rummer da også adskillige korte tekststykker.

Efterhånden som vi som læsere bevæger os ind i romanen, etableres et drømmespor, hvor det tilsyneladende er en besættelse af den kendte mexicanske digter Gilberto Owen, der er udgangspunktet. Han boede faktisk i New York i 1920’erne, og fortælleren kan ikke slippe tanken om ham, og pludselig er det, at spøgelserne tager over og rammer.

De vægtløse af Valeria Luiselli

Et sted står det skrevet, at fortælleren skriver ”En stille roman, for ikke at vække børnene”, og det kan have sin rigtighed, men jeg må sige, at jeg som læser mærker den dybe afsøgning af noget større end selve moderskabet.

De vægtløse udfordrer læseren på mange planer, særligt på det reelle og det surreelle.

Owens ansigt træder frem, spøgelsesagtigt, i et togvindue. Fortælleren betragter ham fra sit togvindue, idet de kører igennem en tunnel, og det er et stærkt billede, som undertiden dukker op i romanen.

Jeg faldt over indledningen, hvor det stod skrevet, at ”Forsigtig! Hvis du leger spøgelse, så forvandles du til et.” Denne sætning må kunne møntes på fortælleren, men du, du kære læser, pas du også hellere på.

En slørende og bevidsthedsudvidende fortælling, tak!

Mange tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar.

 

Andre Litteraturlinjer:

Spøgelserne af César Aira - Forlaget Tiderne SkifterSæt og match af Álvaro Enrique