Virginia Woolf og den bølgende bevidsthed

Virginia Woolf - elegiske til fyretVirginia Woolf blinkede for første gang til denne verden den 25. januar 1882, og det fra hjemmet i Kensington, London.

Hun voksede op under tryghed og venlige rammer, hvor hun havde et særligt varmt og tæt forhold til sin storesøster Vanessa Bell.

På kvisten øverst oppe i huset hørtes gennemtrængende og taktfaste skrig, og disse kom fra Virginias halvsøster, som boede deroppe og havde sine psykiske udfordringer at tumle med. Det var måske ikke verdens bedste krydderi til et følsomt sind, som det snart skulle vise sig, at Virginia rummede.

Den bedste eliksir for Virginia – sådan som hun beskriver det i sin dagbog – er havevandring og litteratur. Hendes fader drev eget forlag fra hjemmet, og for Virginia var det vitterligt lykken at boltre sig i litteraturen, dykke ind i reolen og fordybe sig.

Der viste sig at være flere skyggesider.

Ydermere blev det tydeligt, at Virginia igennem barndommen var blevet ’elsket’ lidt for tæt og for grænseoverskridende af sin bror, og det er værd at have med i betragtningerne omkring Virginia Woolf.

Mon ikke det spiller med ind i det faktum, at særligt Virginia blev en fortrop i det, der sidenhen er blevet kendt som feminismen. Hun agiterede ihærdigt og endda med overordentlig stor og overraskende gennemslagskraft for kvinders rettigheder og ligestilling med manden i samfundet.

Det stod ikke ligefrem skrevet i bladene, at hun og Vanessa skulle arrangere og udføre såkaldte torsdags- og fredagsklubber, hvor fremtrædende figurer fra det engelske kulturelle liv var repræsenteret, herunder John Maynard Keynes, E.M. Forster, Bertrand Russel, Clive Bell og Leonard Woolf – sidstnævnte skulle blive Virginias husbond.

At Virginia som 13-årig mistede sin mor, med hvem hun havde en tæt kontakt, medførte et nervesammenbrud, og det skulle senere i livet vise sig at være et tilbagevendende slag for Virginia. Som 22-årig forsøgte hun for første gang at begå selvmord. Senere mistede hun sin bror, Thoby, til tyfus, og på samme tid mistede hun sin far. Virginia lænede sig her op ad sin søster, og det blev herunder klart for torsdagsklubben, at Virginia var tiltagende tavs og sær. Leonard Woolf blev kørt i stilling og gift med hende.

Leonard kunne dog ikke forhindre, at Virginia den 28. marts 1941 fik held til at tage sig af dage – for egen lomme fuld med sten og efter en tur ud i floden nær Monks House.

Vi kan takke hende for de store læseoplevelser Til fyret, Bølgerne og Mrs. Dalloway og Årene.  Særligt er førstnævnte blevet kanoniseret som hovedværket, ivrigt analyseret i gymnasiet såvel som på universitetet foruden som element til dyb snak i de mange læseklubber, der vokser frem rundt om i Danmark for tiden. Denne roman udmærker sig ved stilen ’stream of consciousness’, altså denne strømmende bevidsthed, hvor fortælleren dykker ned i bevidsthedens bølger og trækker tanketråde og erindringsglimt frem – det er sublimt og et vågent læseøje værd!

 

Andre Litteraturlinjer:

Jonathan Safran Foer - Her er jeg