Spiret

Spiret af William Golding

Titel: Spiret

Forfatter: William Golding

Forlag: Gyldendal

Sidetal: 251

Udgivelse: 2014

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

*Sponsoreret af Bog & Idé

Du kan købe bogen her.

Spiret er en glimrende demonstration af, hvad det vil sige at være menneske, og hvad det betyder, når viljen er så stærk, at empatien slet og ret underkues. Jocelin er manden, vi følger, og han er en mand med visioner. Han tager fat i de tanker og refleksioner, der melder sig, og han lader dem beklæde med visionens slør, hvorunder han kan gemme sig med sit mål: Han vil have et spir til at skyde op imod himlen, og bygmester Roger Mason bliver sat i gang med arbejdet, om end denne Roger markerer, at han ikke finder det muligt. Hvorfor ikke? Der er ikke noget fundament. Han skal bruge et fundament, for ellers går det ganske galt, spiret synker, og det kan få følger. Det står jo ligesom ikke fast på noget, og det er afgørende, ganske enkelt.

Litteraturlinjer.dk

Jocelin håner ham, får ham til at adlyde, for Jocelin har jo magt, og han kan endog se, at Anselm, den store herre, hans bedste ven, lider under denne Jocelins kamp, og Jocelin må således stække ham med ord og undertiden handlinger for at kunne nå i mål. Derudover bliver det hurtigt tydeligt, at Jocelin også har et og andet at skulle have sagt, når det kommer til Pangall og Goody, førstnævnte bliver gjort til grin grundet handicap.

Regnen slår ind over England, og landsbyen svømmer i mudder, stenene skubber regndråber ned ad siderne, og mosset begynder at gro. Det ser skidt ud.

Jocelin venter på bedre forhold, men han arbejder også med en utålmodighed, som ganske ofte mere end blot titter frem. Han tvinger arbejderne til at møde op, og det får konsekvenser, for der er folk, der dør. Det betyder intet for Jocelin, for synet skal materialisere sig og tjene den store herre i himlen.

Sol og læsning

Han kan hurtigt se, at han også må sørge for sig selv, han må råde bod på sine handlinger, således at spiret kan forme sig for hans blik og i virkeligheden. Han beder og han skrifter, skifter undertiden skriftefaderen ud, og han giver sig selv slag med pisken.

Det er menneskeligt, kan jeg læse, det er så fint og nuanceret beskrevet, hvordan det skrider for Jocelin og for konstellationen her omkring kirken i middelalderens England.

Det er nutidig, autentisk og meget nærgående – en stor læseoplevelse er det.

Jeg takker Bog & Idé for at sende mig denne bog.

 

Andre Litteraturlinjer:

Til fyret af Virginia WoolfValeria Luiselli - De vægtløse