At leve af Yu Hua

Titel: At leve

Forfatter: Yu Hua

Forlag: Klim

Sidetal: 231

Udgivelse: 2016

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

At leve eller at dø, det er spørgsmålet, for alt er under forvandling, forandring i denne fremragende roman. Du møder som læser en godsejer, og det er ikke just fordelagtigt at have den titel, for der er oprør i Kina, der er bud efter godsejerne. Det er jo åbenbart sådan (erfarer man undervejs med denne roman), at godsejerne henrettes uden kvaler, for de er ikke velansete, nu hvor Kulturrevolutionen fejer hen over det store land.

Dog viser det sig, at Fugui Xu overlever. Han er nemlig en fattig herre, så han lades i stikken. Faktisk viser det sig, at han er så fattig, at han må tage bark i brug som måltid, og han spiser endogså, hvis han skal krydre måltidet, trærødder. Han har blandt andet en datter. Hun er døvstum, men han må nu give hende væk, for at han kan finansiere sin eneste søns skolegang – det er barskt!

Det bemærkelsesværdige er her, at Fugui Xu, før Kulturrevolutionen indtraf, var en særdeles sorgløs mand, der for det meste nød tiden på bordel, hvor han horer sig gennem tilværelsen og spiller diverse hasardspil, alt imens hans kone betragter det hele fra sidelinjen, og hendes stemme er ikke stærk i dette patriarkalske samfund. Han havde penge, han havde en stor formue, men familien må sande, at han ikke kan holde styr på den og sine lyster, og det ender da også med, at han spiller beholdningen op, rub og stub.

Det er således det konkrete udgangspunkt, og baggrundstæppet er så at sige kommunistpartiets etablering af Den Kinesiske Folkerepublik. Det er i 1949, og det er i årene efter, at det historiske spor løber, og Fugui er en særdeles veldrejet repræsentant, en nuanceret karakter, som læseren på sin vis kan forholde sig til uden omsvøb, med lige dele sympati og antipati, for han rummer det hele; menneskets gode og dårlige sider.

Det hører virkelig med til historien, at Yu Hua er en stor kinesisk kraft, som dog må sande, at hans værker går tættere på, end magten i Kina undertiden kan acceptere, hvorfor flere af hans mange store og gode romaner er bandlyste bedrifter. Han når frem til mange læsere, sådan er det, ganske ved at servere grusomme billeder af mennesker, hvor hverdagssituationer rammer og forandrer, sådan som det også er tilfældet i Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod. Yu Hua viser, hvordan systemet og magten er som et fængsel, og hvor korruption er en form for lim, der holder nogle særlige personer sammen, mens andre holdes ude.

Tillægsord er der også i denne fortælling sparet på; det er nøgternt og direkte – og DET er så fængende, for så må man som læser virkelig være med fremme forrest i handlingen og sørge for at aktivere refleksionsevnen og forestillingskraften.

Tak til Forlaget Klim for anmeldereksemplar.

 

Andre Litteraturlinjer:

Yu Hua - Xu Sanguan - LitteratursidenVegetaren - Han Kang - Gyldendal - Litteraturlinjer