Den syvende dag af Yu Hua fra Klim

Titel: Den syvende dag

Forfatter: Yu Hua

Forlag: Klim

Sidetal: 229

Udgivelse: 2017

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️✏️

Lad det gerne stå skrevet her med det samme: Den syvende dag er en utrolig barsk beretning, hvor det er det dystre og melankolske dråber, der driver ned ad siderne og sætter sig spor hos læseren.

Igen er det så afgjort så virkelig prisværdigt at møde en så nøgtern og direkte skrift, som den Yu Hua er en repræsentant for. Sjældent har jeg oplevet en skrift, der skraber så eftertrykkeligt i min hud og skaber diverse ar på min krop – ja, for jeg bliver mærket af denne beretning om Yang Fei.

Han er død, sådan er det, virkelig død og ramt. Vi møder ham på den første dag i døden, og han har jo altså noget, han skal nå, for han skal kremeres kl. 9. Den største bekymring er dog alligevel, at han ikke kan finansiere en begravelsesplads, og derfor er han dømt til at vandre rundt i efterlivet, så ganske uden mål og med.

Yu Hua - Den syvende dag

Hvor gammel blev herren? Sådan kan du spørge, og svaret kan jeg servere for dig omgående, for han nåede at fejre enogfyrre fødselsdage, førend han måtte stille skoene til en side.

Som læser får vi et indblik i hans måde at leve i døden på, eftersom vi over syv dage sammen med ham skal møde en række sjæle, som han tidligere har vinket farvel til.

Det er ikke meget forkert at slå fast, at Yang Fei bruger en god del af sin tid i denne mellemtilstand på at lede efter sin far, og han taler om løst og fast med de bekendte, han støder på, så langsomt får man som læser også en idé om, hvordan Yang Fei blev formet til det menneske, han var i levende live.

Det er denne søgen efter faderen, der er drivkraften i denne roman, og det er dette behov, der er styrende og med til at skabe en form for sammenhæng. Det er et godt greb. Det bliver ganske hurtigt fremskrevet, at der er stor forskel på rig og fattig, og at dette aspekt er en form for mislyd ved det kinesiske samfund, idet det sætter folk i bås og skaber forbehold og dramatik.

Mange af de perspektiver, der dukker op i samtalen med de bekendte, vores døde hovedperson møder, har forbindelse til reelle begivenheder, og man bliver derfor også godt oplyst om kinesisk historie.

Man skulle da tro, at livet som død, men afskåret fra at indtage en begravelsesplads, er ulideligt, men faktisk opleves det som den bedste stilling i samfundet, idet der ikke hersker nogen form for inddeling, opdeling eller magtlignende kampe. Her er alle lige, og det skaber en god ligevægt mennesker imellem.

Der er noget symbolsk og perspektivrigt over den måde, Yu Hua har grebet dette an på, for det er på sin vis ganske poetisk at betragte Kina, det moderne liv i dette store land med disse mange sjæle, disse arbejdsomme myrer, fra en position som død, altså i en form for limbo.

Denne roman får vitterligt luft under vingerne og skaber et meget bevinget indtryk af Kina og det levede liv i dette land.

Det er virkelig barskt, ganske som At leve.

Tak til Forlaget Klim for dette anmeldereksemplar.

 

Andre Litteraturlinjer:

Vegetaren af Han Kang