Mellem linjerne

Martin har i en god og spændende tid arbejdet ihærdigt med litteraturen på siden litteraturlinjer.dk, som ret beset er en pendant til litteratursiden.dk og et dagligt fix af litteratur.

Det er samtidig en særlig original blog om litteratur, hvor der bliver vendt mange tanker om, hvad den gode, nye litteratur er for en størrelse.

Litteraturlinjer - Instagram

Det er ikke, fordi der er et kodeks om, at Litteraturlinjer og Martin ikke ønsker at berøre ældre litteratur, for der er en litterær sult at spore, hvorfor det er en nuanceret og mangefacetteret beskæftigelse med litteraturen, der er på færde og i centrum hos Litteraturlinjer.

Derfor tager han meget gerne favntag med værker fra en svunden tid, idet disse klassiske bøger fra verdenslitteraturen kan berige oplevelsen af ens situation og – ikke mindst – af litteraturen, skøn som den er!

Derfor vil du som læser af denne blog om litteratur virkelig kunne møde mange forfattere; det være sig Paul Auster og New York Trilogien samt Roberto Bolaño og De vilde detektiver, mens der i sandhed også er plads til Alice Munro og Virginia Woolf – disse bølgende beretninger om kvindeliv i en tid med mange tanker.

Anmeldelse af litteratur

Skønlitteraturen rummer så ganske meget; der er dybde, og der er ro til refleksion, og det er netop dét, der vægtes så dejligt højt af læsere af bloggen samt af manden bag, Martin. Han har indgået samarbejde med de danske forlag, og han er således stolt af at kunne supportere Lindhardt og Ringhof med indfølte anmeldelser af den nye litteratur, mens det samme gør sig gældende, når det kommer til samarbejdet med Rosinante & Co, Forlaget Klim, Forlaget Tiderne Skifter samt Politikens Forlag og videre ud i den danske forlagsverden.

Med læsebrillerne monteret på næseryggen kaster Martin sig da ud i den litterære verden med en umættelig appetit og en utrolig nysgerrighed, og han går grundigt til værks – krydrende oplevelsen med billeder af bøger. Det kan du faktisk følge med i på Instagram og på Facebook.

Forfatterportrætter hos Litteraturlinjer

Det er også hos Litteraturlinjer, du kan møde de meget læste forfatterportrætter. Det er ikke nogen hemmelighed, at der er stor efterspørgsel efter disse, og Martin elsker at kaste sig ud i portrætteringen, ganske fordi han her i fornem stil kan male portrættet frem med sine egne ord i en specielt original tone og varm nuance.

Litteraturlinjer.dk

Det er læseværdigt. Du kan her møde hans store helte: Albert Camus, Carlos Ruiz Zafón, César Aira, Haruki Murakami – blandt mange andre. Der er ikke andet for end at dykke ned i forfatterportrætterne – en god pendant til Forfatterweb.dk.

Birkebakkens Bogcafé

Et af de helt nye tiltag er Birkebakkens Bogcafé, hvor man som litteraturinteresseret virkelig kan få stille sin sult – sådan rigtig Hamsunsk!

Der vil mindst én søndag i måneden blive stillet skarpt på litteraturen. Det finder sted i The Funky Forest, hvor Martin huserer sammen med sin kæreste. Mette vil trylle lækre boller og friskristet kaffe frem til de bogligt begavede, mens Martin vil berette om linjer i litteraturen – gerne de sager, der står mellem linjerne – og således trække brugbar litterær viden ud af bogskabet.

Der har indtil videre været stor tilslutning til seancen om islandsk litteratur og til dagen, der kastede litterært lys over Haruki Murakami, en forfatter, der er i høj kurs hos alle, herunder Martin, som har skrevet afsluttende speciale om ham på Litteraturvidenskab i København.

Der vil fremadrettet også blive mulighed for at stille The Funky Forest – overnatning i Langå – til rådighed for interesserede læseklubber.