Om “Mordet på kommandanten”

Solen var venlig.

Varmen var nærgående – det var torsdag.

Den 17. maj var dagen, som for alvor kunne skyde nedtællingen i gang. Det var dagen, der markerede, at nu var der faktisk blot en uge til den store dag: Haruki Murakamis nye roman når frem til det læseglade publikum, for det er sikkert og vist, at han har godt fat i de danske læsere.

Murakami og Mordet på kommandanten

Jeg tog af sted ganske tidligt fra skoven i Langå denne torsdag, og i toget, mens solen stod op og rystede fjerene af sig, vendte jeg de sidste sider i romanen, som jo ganske enkelt hedder Mordet på kommandanten.

Mette Holm og Martin Rytter Handberg fra Litteraturlinjer

En rystende god oplevelse, som ikke på den måde har nået sit endegyldige punkt, for den er ikke – som sådan – slut, endnu.

Da jeg ramte Københavns Hovedbanegård, vidste jeg, at verden ville ændre sig i dag, lige netop i dag, og at min virkelighed ville forskubbe sig, sådan rykke lidt på sig.

Denne fornemmelse havde rumsteret undervejs i Mordet på kommandanten, og nu tog det fart, for hvor er der mange perspektiver, dybder og rystende sætninger at smage på.

Sådan var det også med Kafka på stranden, for den ændrede mig, ganske som menneske! Noget lignende er under opsejling, jeg kan mærke det.

Hvilken udgave når jeg? Er det et trin op?

Mordet på kommandanten og Forlaget Klim

Nå, denne torsdag.

Solen. Den smilede ned til os fra en ganske mild og blå himmel med blot enkelte hvide slør i spredte sekvenser.

Formiddagen blev træt og afløst af middagsstund, og sidenhen skubbede eftermiddagen den bort. Da klokken ramte 17, ramte jeg Thiemers Magasin. Dette mægtig fine sted, hvor den skønne litteratur i særdeleshed er i fokus.

Andre var også i fokus, da vi betrådte det bløde gulv og svævede ind i baglokalet. Mette Holm sad flankeret af Murakami – på sin vis – for rummet var spækket med bøger, og jeg må sige, at Mordet på kommandanten– den forside, altså – klæder Forlaget Klim, klæder Murakamis udgivelser på dansk og klæder læseren.

Signering af oversætter

Snacks var der, i rigt mål, og frugten vinkede til os, men opslugte var vi straks, vi glade boglige bloggere, blandt andre, os med følgere, enten virtuelt eller i fysisk forstand. Det var som at læse en bog af Murakami, for med den empatiske og fint registrerende nerve i skriften fænger han, tænder han en ild i mange læsere, hvorved verden deromkring smuldrer og forandrer sig, ikke sandt?

Bum, dér sad vi med åbne øjne og hængende kinder af ren fascination, jeg så det!

Ligeledes blev vi indfanget af Mette Holm, som meget smukt indledte med nogle perspektivrige betragtninger om Murakamis forfatterskab og det at oversætte ham – for det er ikke let. Det er noget, der gerne skal drives frem af passion og en utrolig nysgerrighed og detaljeorientering.

Og jeg må sige, at jeg mærkede, at denne typiske Murakami-fascination spredte sig i min krop. Det er, som om systemet lukker ned og ernærer sig af de ord, Murakami serverer, og jeg bliver fragtet med, svæver væk fra min krop, er uden for tid og sted. Det er ikke helt som hos Maria hos Book me up Scotty.

Mordet på kommandanten

Vi nød den særlige Balalaika, som ligeledes optræder i en formidabel scene i bogen, hvor hovedpersonen er til middag hos den mystiske mand med det meget hvide hår.

Den var god – scenen såvel som drinken! Godt skruet sammen; vodka, cointreau, citronsirup og danskvand.

Midt i dette sceneri dukkede katten op – ganske ud af det blå. Mægtig murakamisk, mand! Det var vildt. Det var dejligt at være vidne til. Den sad lige over for os, med blikket rettet ind mod os, det er sikkert!

Mordet på kommandanten - bogblogger

Sådan sprang vi gladeligt videre til anekdoten om Murakami og katten, han søgte, denne med de særlige øjne, og som han, da han opholdt sig på Sostrup Slot for nogen tid siden, fandt ro hos. Mette fortalte, at han midt i en sætning rejste sig og søgte hen mod katten, for kattetække har han simpelthen.

Jeg kan levende forestille mig, at det er på sin plads at trække stikket, når så mange mennesker kræver hans opmærksomhed. Han virkede nu ellers meget afslappet denne formiddag på Sostrup Slot, hvor der var fyldt med mennesker.

Jeg var selv til stede denne dag, og jeg husker det som en magisk dag, hvor jeg endelig kunne spørge ind til fænomenet ’brønden’ i hans forfatterskab.

Mette var så flink at fortælle, at hendes første læsemøde med Haruki Murakami ligger mange år tilbage. Det var Norwegian Wood.

Præstationen havde foldet sig ud og nået sit mål. Den store japanske forfatter Kenzaburo Oe havde hun såmænd beskæftiget sig med som oversætter. Nu var det Murakami, der fangede hendes opmærksomhed. Vi er her i 1995, for at blive lidt mere konkret.

Hr. Murakami måtte – død og pine – oversættes til dansk. Sådan havde hun det øjensynligt. Her var et afgørende moment. Men Gyldendal var ikke enig med Mette.

Mordet på kommandanten på japansk

Jeg takker for den stædighed, jeg fornemmer, hun gik videre med, for ellers var forfatterskabet muligvis en ukendt faktor for mig. Åh, skræk!

Tiden viste sig alligevel at vinde, for dage gik, og pludselig befandt Mette sig i hjemmet med sin nyfødte datter og det, der sidenhen skulle blive til Trækopfuglens krønike. Her fandt hun sin metier, og i langsommeligheden – og med datteren på armen – kom sætning til at afløse sætning, og efterhånden tog romanen, denne vilde fortælling, form. Åh, jeg savner sådan Nutmeg og Cinnamon, savner fornemmelsen af at være at finde i brønden.

Tak til Forlaget Klim for at tro på dette.

I 2004 blev det da til det første personlige møde med Murakami for Mette Holm, en ganske afslappet klædt herre med opmærksomhed og nærvær i rigt mål og med Mumrikken-kaffekrus i hånden. Hvilket billede!

Med Mordet på kommandanten, som kommer i to bind, rammer Mette Holm en overligger, en iøjnefaldende bedrift, for det er ret beset hendes 17. og 18. oversættelse. Imponerende!

Japansk udgave af Mordet på kommandanten

Referencer var vi også inde på, for det er ikke nogen hemmelighed, at Murakamis forfatterskab rummer ret mange, herunder er der i særdeleshed Kafka-forbindelser og Proust-perspektiver, og det er lige med at fange dem. De er ikke alle lige synlige.

Det er noget med, at der er et Kafka-citat gemt godt imellem sætninger i Mordet på kommandanten, og lad os se, hvem der kan finde det.

Det var simpelthen så fint et arrangement, og jeg lever længe meget højt på det.

Meget tager jeg med mig videre.

Særligt én sætning har sat sig fast i min hjernebark, ja faktisk beskæftigede jeg mig med den i toget mod skoven:

”Når man skriver, gælder det om at følge med kaninen ned i hullet.” Det er en vigtig opskrift på forfatterskabet, fornemmer jeg, i Murakamis øjne, og jeg kan se det, jeg kan se, at det er vigtigt at løbe med og glemme den sunde fornuft.

Mordet på kommandanten bog 1

Sådan har jeg det, sådan er jeg blevet i mødet med det murakamiske univers.

Mit liv er fyldt med murakamiske øjeblikke, hvor det usandsynlige sker, og hvor det er en gave at lade intuitionen og fornemmelsen råde.

Jeg kan mærke, det gibber i mine fingre – de vil vende flere sider i Murakami-universet.

Mordet på kommandanten - Forlaget Klim

Lad mig se nærmere på 1Q84, for pokker, for hvor er det også en smuk trilogi!

Åh, og lad mig her nævne, at jeg er så misundelig, for det viste sig at der var nogen, der havde forfatterskabet til gode. Hvor vildt!

Rigtig, rigtig god læselyst!

Mange, mange tak til Klim og Mette samt Thiemers Magasin for en formidabel oplevelse. Det var SÅ stort, SÅ fremragende.

Jeg er vokset i mit indre.