Linjer om “Berlin Alexanderplatz”

Alfred Döblin skrev en af de store romaner i det 20. århundrede, og han evnede at tryllebinde mange mennesker med den, denne bevidsthedsudvidende sag, som følger Franz Bieberkopf, der bliver løsladt fra fængslet, og som derved forsøger at finde sig selv igen. Det er en god tid værd. Læs eventuelt mere her.

Linjer om “Den rødhårede kvinde”

Titel: Den rødhårede kvinde

Forfatter: Orhan Pamuk

Oversættelse: Leyla Tamer

Forlag: Gyldendal

Sidetal: 256

Udgivelse: 2019

Blyantsbedømmelse: ✏️✏️✏️✏️

Orhan Pamuk bjergtager ganske gerne med sine fortællinger, og dette er første gang, vi ser ham omtrent direkte, idet værket her er blevet oversat direkte fra tyrkisk. Det skulle da være meget mere muligt at forholde sig til den måde, Pamuk skriver på, og det klæder forfatterskabet, må jeg sige.

Romanen er delt i tre. De to første dele berettes af Cem. Han er forelsket. Sidste del fortælles af hans kærlighed, den rødhårede kvinde.

Det skaber en meget god dynamik.

Vi er i en sommertid. Cem arbejder uden for byen som lærling. Han … uddybende linjer.

Linjer om “Burning”

Det er sådan fat, at jeg meget gerne giver nogle sætninger fra mig her.

Det er så brændende nødvendigt for mig i denne situation. Det drejer sig om filmen Burning, som nu i en god tid er blevet vist på lærreder rundt omkring i Danmark.

Burning

Den er instrueret af den verdensberømte Chang-dong Lee

Filmen er i sig selv noget for sig. Den er en udsøgt oplevelse. Den er på mange måder modbydeligt flot lavet.

På sin vis er det en novelle skrevet af den japanske forfatter Haruki Murakami, som er grundlaget for denne sydkoreanske film. Novellen hedder “Barn Burning”, og jeg har nu også efter filmen læst den, blot for at blive bekræftet i, at der er så utrolig mange fine nuancer med fra den, mange smukke referencer, særligt brøndtemaer, pantomime-perspektiv og en umådelig stor ensomhed, den er så besættende, især for den kvindelige hovedperson, som omgæres af følelser fra to meget forskellige fyre; den introverte Jong-su Lee og den ekstroverte Ben.

Det er en utrolig dymanik.

Avocado-træ og Litteraturlinjer

Spørgsmålet er, hvad der sker, når den introverte Jong-su Lee ganske enkelt ikke kan slippe tanken om Ha-emi Shin, hvilket besværliggøres af Ben, som tydelgit trækker hende til sig med sin måde at være på. Han har penge, han har alt, det gode smil, men hvad et det, der lurer under overfladen på denne Gatsby-type?

En decideret jagt på sandheden indledes, og den endevender stort set alt hos den introverte.

Uha! Sikken suppedas.

Gå venligst i biffen og se denne drømmelogiske, særlige, temmelig surrealistiske og alligevel direkte film.

Tak til Forlaget Klim for at give mig anledning til at tage i biografen gennem sponsoreret billet.