Uden for det perspektiverende, sindrigt udskårne vindue flaksede flere fine fugle forbi denne mandag aften, dog undertiden forstyrret af en pågående måge, der flere gange måtte skrige sig vej igennem atmosfæren – det blev ganske mere og mere dyster udenfor, alt imens vi som forventningsfulde folk i salen blev forkælet med synet af selveste Siri, som trådte op på scenen sammen med Andreas Roepstorff, hendes samtalepartner igennem halvanden bjergtagende time – og vi fløj så fremragende rundt i alle livets mange særlige aspekter.

Hvordan kan litteraturen hjælpe os med at forstå verden? Spørgsmålet rungede ikke længe i salen, for Siri samlede det straks op og bevægede sig ud i en bevægende, brillant beretning om det, litteraturen kan, den kraft, litteraturen besidder. Den er magisk, sådan er det.

Siri vendte straks spørgsmålet om – returnerede det skarpt med et andet nærgående spørgsmål: Spørgsmålet er snarere, hvad bringer jeg ind i teksten, når jeg læser?

Man bringer som læser en masse viden, erfaring og følelse med ind i den tekst, man bevæger sig igennem, man farvelægger, og man farvelægges.

Hustvedt var ikke sen til at fortælle, at alle mennesker har en indre fortæller, at vi alle har et nærmest universelt behov for fortællinger; vi ordner dagens gøremål, mens vi samtidig får det hele til at hænge sammen i en sammenhængende historie, sådan da, vi væver, vi broderer, og pludselig har vi en rød tråd, i al fald forsøgsvist.

Samtalen med bogen

Det bragte os videre til spørgsmålet om livserfaring knyttet sammen med den læsende stund, for det er sikkert og vist, at læseoplevelser kan variere. Siri bragte sig selv i centrum i denne situation ved at berette, at hun havde taget en bog i hånden og havde vandret nogle sider igennem den som 25-årig, fundet den for – utiltalende – på det tidspunkt, og ganske flere år senere trak hun den ned fra reolen og følte, at den nu på dette tidspunkt havde et og andet at sige hende. Det blev derpå til en dybere dialog, hvor hun som læser nu medbragte en helt anden baggage end tidligere, og i dette rum voksede fortællingen og rakte langt længere ud end blot til hendes næsetip, for hendes liv kunne pludselig perspektivere oplevelsen i en magisk stund, hvor den virkelighed, hun egentlig befandt sig i, blev forskubbet, og perceptionen tog hende i en uventet retning.

Således kan litteratur vitterligt være med til at lære os at se verden med andre øjne, forstå mekanismerne i den verden, vi bebor.

Siri henter megen inspiration i psykologi, fænomenologi og feminisme; det er Freud, Brontë, neurovidenskab, det er akademisk distance, hun krøller sammen, det er blandt andet jeg-fortælleren, der interesserer hende.

Mand, jeg er træt af mandlige forfattere

Jeg sad som mand (blandt flere) i dette forum og mærkede, hvordan jeg blev rystet grundigt rundt og godt igennem og fik lov til at se litteratur med helt andre briller.

Jeg har læst utrolig mange kvindelige forfattere, for for nogle år siden tog jeg slet og ret den beslutning, at jeg ikke ville læse ensidigt. Hvorfor blev/bliver mændene typisk promoveret mere end kvinder, når alle har lige meget ret til bogstaverne og sætningskonstellationer. Jeg ville så virkelig gerne invitere den anden part med ind i den litterære dialog, få et nyt perspektiv på sagen, og det er sandt, at det slog mig, at kvinder i særdeleshed formår at sende særligt sanselige sætninger ud, når det kommer til de mere følelsesbetonede aspekter af livet. Mænd kan meget, men kvinders blik på livet med følelser – det bjergtager mig, og denne anskuelse bekræfter Siri Hustvedt mig i.

Kvinder har så meget på hjerte, og alligevel huer det mig ikke, at de i mange situationer fastholdes i en objektiviseret og kulturbestemt ramme. Det rammer mig.

Langå og Litteraturlinjer

Hjemme i skoven i Langå pudsede jeg straks brillerne og lagde en ny strategi – flere kvindelige forfattere (i al fald deres værker) skal have lov at tage permanent bolig i min boghylde, der løber rundt i udestuen, og straks er det denne skønne sag, jeg vil se på – for i denne essaysamling er der vitaminer for alle hjernens celler, og det kræver ro og eftertænksomhed – mange tak! Siri, a star!

Mange tak til Authors in Aarhus for at stable denne fremragende forfatterfest på benene.