Fest for litteraturen

Der er dejligt meget fokus på den skønne litteratur her i Danmark, og det fremhæves med de mange fine litteraturfestivaler, vi har her i landet.

Jeg brænder for at fortælle jer, at der er rig mulighed for at tage af sted på litterær rejse sammen med andre.

Se venligst et udvalg her og lad mig endelig vide, hvis jeg har overset et eller andet, for jeg er altid meget glad for at komme i kontakt med jer derude.

Linjer om “LiteratureXchange”

Jeg vidste ikke umiddelbart, at Haruki Murakami har hang til Wikipedia!

Det var ikke gået ind i min bevidsthed, at Angola faktisk er én lang krig!

Det var dog bestemt bevidsthedsudvidende at være med som deltager i den nye litteraturfestival i Aarhus: LiteratureXchange.

Dreaming Murakami

Dels var det en oplevelse at høre samtalen mellem Nitesh Anjaan og Mette Holm, det fine makkerpar, hvor førstnævnte har instrueret Dreaming Murakami, som Mette Holm er hovedperson i, idet det her på smukkeste vis tematiseres, hvad det vil sige at oversætte.

Derpå var det berigende at ramme Godsbanen i Aarhus, hvor Mette Holm atter betrådte scenne, denne gang med operasangere fra Den Jyske Opera. Her fik jeg for alvor set, hvordan scenen fra Don Juan kan udfolde sig – her udspiller fægtescenen sig, og den har så afgørende betydning i Mordet på kommandanten, som vi jo skulle få et dybere indblik i denne aften.

Mordet på kommandanten

Jeg gled med glæde videre til en anden sag: Almen teori om glemsel.

Den er skrevet af den angolanske forfatter José Eduardo Agalusa. Det er i sandhed en bog om xenofobi og om den krigeriske tilstand, Angolal har været omgærdet af. Agalusa var et yderst behageligt møde. Han gav sig virkelig god tid til at fortælle om sit forfatterskab, og jeg bed blandt andet mærke i, at han er inspireret af Jorge Luis Borges og Gabriel García Márquez. Jeg blev også glad for at høre, at han mener, at man kan sikre menneskehedens fred ved at sørge for, at der er bøger nok. Pointen: Støt op om de offentlige biblioteker!

José Eduardo Agalusa

Spændende var det – så bestemt da!

Agalusa var ikke sen til at fortælle, at han helt sikkert mener, at man med poesi kan redde verden, at mennesket ganske enkelt har brug for poesi for at kunne overleve.

Jeg er enig!

Jose Agalusa