Tarzan

Tarzan - Musical

Musical: Tarzan

Sted: Fredericia Teater

Dato: 5. oktober 2018

Bedømmelse: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Fredag den 5. oktober – det er datoen, jeg vil huske.

Denne aften denne fredag var jeg mere end blot et smut i junglen. Jeg boede i nogle timer i lianernes lange linjer, svingede mig fra side til side – i en medrivende forestilling, en magisk musical.

Tarzan – drengen, der vokser op blandt gorillaer i Vestafrikas smukke, omend faretruende vilde vildnis.

Det er udgangspunktet.

Tarzan – drengen, der vokser op og fra flokkens leder undertiden hører, at leoparder dræber, når de er sultne, menneskene for sjov.

Spørgsmålene er mange: Tarzan vil vide, hvor han hører til, hvem han er, hvorfor han befinder sig her i det, der for publikum er et særdeles medrivende miljø – for her folder scenen sig for alvor ud og omkranser salens seere, ganske fra gulv til loft og rundt i en træstammeløbebane just foran balkonen, undertiden rumlende, idet aber flakser rundt i trætoppene der.

Tarzan - Musical

Fredericia Teater har immervæk taget musicalfremførelsen af endnu en vaskeægte og betagende baskende Disneyklassiker til nye højder.

Som når leoparden angriber, og der i salen bliver mørkt, blot oplyst en kende af to gule øjne, og aldrig så snart har vi set dem, førend den angribende vandrer rundt og ender i en tætpakket lydkulisse i en særligt stikkende omsluttende knurren, og da slås det meget uhyggeligt fast, at publikum involveres i foretagendet her, bliver en del af stammen. Det er i mine øjne en bedrift, det er dét, Fredericia Teater gang på gang udmærker sig ved: at inddrage publikum, at komme direkte ud over scenekanten.

Det så vi også i Prinsen af Egypten, særligt med teatergulvet, der deltes på midten i en symbolik af, at vandene deltes i fortællingen. Sammenhæng mellem fiktionens rum og virkelighedens verden smelter undertiden sammen, men i denne opsætning af junglebarnet er det endog så poetisk perfekt og delikat føjet sammen, ganske mere engagerende og dermed rørende, i mine øjne, ganske enkelt.

Tarzan - her Røne Høck Møller Fra Fredericia Teaters produktion af Disneys Musical TARZAN foto Søren Malmose

Hvor det i Prinsen af Egypten handlede om at inddrage få og velvalgte rekvisitter igennem hele forestillingen og skabe en ganske simpel og egentlig ikke meget omskiftelig scene med bærende skuespil og indbygget højdramatik (hvilket lykkedes meget fint), er der en anden tilgang at spore her i junglen. Scenen er rullende og altid forankret i junglen, snart sagt med udgangspunkt i gorillaernes sted og dernæst – rullende ind fra højre – englændernes lejr med intermezzoer udfoldet i et møde mellem vildmand og kvinde. Rekvisitterne er her færre og fastere forankret, skuespilpræstationerne utroligt energiske og medrivende, scenerne forførende og fascinerende, faktisk fængende og fastholdende.

Som da historien tager sin begyndelse:

Tarzans forældre er om bord på det skib, der skydes i sænk af krydsklippende lyn, og det buldrer og brager endog i seernes stole. Omgående sættes scenen: Tarzans forældre svæver under vandoverfladen, finder sammen og bevæger sig op mod muligheden for at få luft, skyller i land og tager de første spæde skridt på dette kontinent, klamrende sig til hinanden og til barnet i favnen dér i Congo.

Tarzan - Kim Ace med ensemble Fra Fredericia Teaters produktion af Disneys Musical TARZAN foto Søren Malmose

Denne indledende scene sætter ganske enkelt barren højt, svinger forventningens glæde op til tops. Det er her, fornemmelsen af en dobbelteksponeret ramme, en tredimensionel iscenesættelse folder sig ud. Ganske svæver de foran scenegulvet, betræder dog alligevel strandsandet, sætter sig spor, især i publikums indre, for det er såmænd, som om vi betragter det hele fra fugleperspektiv, hvorefter vi drejer med ned og rammer det egentlige, naturlige – et syn direkte fra vores jordforbindelse.

Det skal vise sig at blive symptomatisk for denne musical – skiftende perspektiver, rullende, glidende og i sig selv hjertegribende.

Sådan ser det også ud, når jeg nu skal fremhæve en anden fascinerende, betragteligt betagende scene: Jane Porter ankommer til landet og bestormes af løfter om en vild vegetation, hvor konnotationerne er mange, og flere går under bæltespændet. Det er her, mænd i forklædning, danser ind på scenen, klædt ud som lidenskabsfremmende latinsk-klingende blomsterblade i rytmisk bevægelse, hvor blomsterknoppen (mændenes ansigter) tydeligvis mere end bryder sig om at være til stede på denne vis. Der er her tale om en utrolig indlevelse, en empatisk vals i blomsterdragt, fra side til side i liflige bevægelser, så ganske nærgående er det, så ganske fængende.

Derudover vil jeg nævne det pludselige og umiddelbart meget naturlige tidsspring, som finder sted, da Tarzan vokser sig stor, fra barn til voksen, ganske som han som barn svæver op i en ring, er borte et øjeblik, og straks sænkes ned fra toppen af junglen igen, nu som voksen og vild.

Det er i disse magisk overrumplende forskydninger, Fredericia Teater brillerer. Det er tankevækkende smukt. Det gør med andre ord indtryk, ganske enkelt.

Historien er i sig selv forførende og tankevækkende – derom hersker ingen tvivl.

Det er som bekendt historien om at blive efterladt, vokse op et sted, der er så ulig en selv, hvorunder forsøget på at finde sig selv vokser frem som et større og større behov. Hvordan finder man her på disse betingelser sit ståsted? Kærligheden er vejen frem, den betyder så uendeligt meget.

Jeg vil her rose Fredericia Teater for at fokusere mest og dybest på det kærlighedsbånd, der dels holder Tarzan tæt på sin naturlige flok og også undertiden samt undervejs nærmere og nærmere Jane, denne nydelige kvinde, og ikke umiddelbart giver meget plads til det drama, der altid ligger som en mulighed i dette stykke: Kampen mellem Storbritannien og det uciviliserede vildnis, der blot skal tæmmes.

Tak for at gå kærlighedens og familiebåndets vej i denne situation.

Det skaber den poetiske nerve og en særlig fornyelse for mig at se.

Der er vitterligt nuance i denne præsentation.

Tarzan - Fredericia Teater

Og så gør det ikke så meget, at vi denne fredag som publikum fik en lille pause i forestillingen, da der tilsyneladende var en teknisk forstyrrelse der i junglen, signalet er måske ej heller det bedste i den viltre vegetation! Vi fik da mulighed for et øjeblik at trække vejret i denne inspirerende og rumligt inddragende bedrift.

Søren Møller fortalte derpå, at dette var et stykke, han vægrede sig meget imod sådan at opføre, idet det rummer faren for at fortabe sig i et storslået sceneshow.

Det er ikke sket her.

For der er dybde i historien – sat nydeligt og afmålt i forbindelse med et tredimensionalt afsæt i scenesetup – Fredericia Teater viser endnu en gang, at musicals kan nå ud over scenekanten og involvere publikum. Det er uhørt smukt.

Rolleliste:

  • Tarzan: Kim Ace Nielsen
  • Jane: Bjørg Gamst
  • Kala: Maria Skuladottir
  • Terk: Diluckshan Jeyaratnam
  • Kerchak: Teit Samsø
  • Porter: Anders Bircow
  • Clayton/cover 2 Tarzan: Jacob Prüser
  • Snipes/Cover Porter/ensemble: Søren Bech Madsen
  • Tarzans mor/ensemble: Christina Ølgaard Thomsen
  • Tarzans far/ensemble: Martin Lindsten og Christoffer Møller
  • Ung Tarzan: Esben Kjærsgaard Hjeresen og Arthur DitlevWadstrøm
  • Ung Terk:Albert Mahesh Witthoff Groth, Carl-Emil Krogh Nielsen og Kenneth Alrøe Okotle
  • Alternerende Tarzan: Rune Høck Møller
  • Alternerende Jane/ensemble: Regina Sloth
  • Cover Kala/ensemble:Anne Fuglsig Nissen og Tara Toya
  • Dansere/akrobater: Jon Stage, Ida Frost, Ernestine Ruiz, Ka KuiLouis Wong, Sofie Akerø og Alex Otto
  • Dansere/ensemble: Lasse Dyg, Morten Daugaard, Patrick Terndrup, Patricia Tjørnelund, Giada Luciani og Linda Olofsson Cover Terk/swing: Mathias Augustin
  • Cover Clayton/Snipes/Far: Frederick Brorson
  • Swings: Christine Sonnich Møller og Katrine Skovbo

Jespersen

  • Acro-swings: Mille Gori og Conny Thur
  • Ensemble/scenetjeneste: Nanna Hjort Rossen, Matilde Zeuner Nielsen,Mikkel Emil Lynge Nielsen og Søren Torpegaard Lund

Det kreative hold

  • Instruktør og co-koreograf: Lynne Kurdziel Formato
  • Produktionsledelse: Bo Kudsk og Søren Hall
  • Aerial choreography og aerial direction: Christel Stjernebjerg og Sita Bhuler
  • Scenograf: Kevin Depinet
  • Kapelmestre: Thomas Møller og Martin Konge
  • Head of aerial design: Troels Frydensberg
  • Digital design: Thomas Agerholm, Jakob Eriksen og JAfilm
  • Lyddesign: Tim Høyer
  • Lysdesign: Mike Holm og Martin Jensen
  • Kostumedesign: Anna Juul Holm
  • Hår og make-up: Michael Skytte
  • Rekvisitør: Jonas Vestergaard
  • Forestillingsledere: Frey Olafsson og Matias Reher Nevel
  • Associate producer: Rob Hartmann
  • Kreativ producent: Søren Møller

Du kan læse mere om Tarzan.